Vil du være med til at skabe god kvalitet i hverdagen for de yngste og drømmer du om at være med til at sætte et stort aftryk på pædagogikken i et dagtilbud der er et år inde i sin udvikling? Og vil du uddannes i ICDP?
Så læs endelig videre!
I Vallensbæk byggede vi i 2025 et nyt dagtilbud med plads til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Dagtilbuddet ligger lige ved siden af Vallensbæk Skole og Vallensbæk Vand- og Idrætsby og hedder Stjernegården. Stjernegården åbnede dørene i september 2025 hvor vi rykkede ind i vores store flotte institution. Vi har løbende udvidet med flere børn og vi tager nu imod de sidste børn for at gøre vores vuggestuegrupper fuldtallige. Derfor har vi brug for den sidste dygtige pædagog i vores faglige puslespil. Du må meget gerne være erfaren og evt. også have prøvet en opstartsproces før.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse 1. november 2026 Som medarbejder i Stjernegården bliver du en del af et nyt pædagogisk fællesskab. Vi har bygget relationer, værdier og traditioner op fra bunden, og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammen former hverdagen og kulturen i huset. Hos os må græsset gerne betrædes, i den forstand at vi er åbne for nye ideer og tiltag, og det er okay at fejle, så længe vi lærer af det. Det er vigtigt for os, at du kan tage initiativ og ansvar, er fleksibel i hverdagen og har lyst til at bidrage med faglighed, nysgerrighed og godt humør.
I vuggestuen søger vi en pædagog der brænder for arbejdet med vuggestuebørn og som ser en spændende mulighed i at være med til at sætte sit præg på en institution der stadig føles ny. Du skal have lyst til at arbejde anerkendende og med barnets perspektiv i fokus og så skal du kunne trives i forandringer.
I opstartsperioden har vi sammen haft tid til at etablere en fælles pædagogik og trygge rammer for det gode, udviklende og sjove børne- og medarbejderliv. Dette er en proces der fortsat er i fuld gang og en proces du som ny medarbejder i Stjernegården, vil blive en stor del af.
I Vallensbæk arbejder vi med ICDP i alle vores dagtilbud, da vi ved, at den gode relation er afgørende for høj pædagogisk kvalitet. Derfor får alle medarbejdere en ICDP-uddannelse, hvis de ikke allerede har en. Vi er også meget optaget af understøttelse af børns sproglige udvikling og arbejder derfor også med Sprogklar og Sangglad – hvilket vi meget gerne fortæller mere om til en samtale. Samtidig er der en masse skøn natur i Vallensbæk og det skal vi selvfølgelig udnytte i vores hverdag med børnene, så hvis du er særligt interesseret i naturen, er det et ekstra plus.
Lyder dette som noget for dig? Så send en ansøgning og dit cv afsted til os. Ansøgningsfristen er fredag d. 25. september og vi afholder samtaler mandag d. 28. september.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Stjernegården på 47 97 48 50 eller direkte til Camilla, Leder på 22616653
Vi glæder os til at høre fra dig!
Nyttige links til dit brug:http://www.vallensbaek.dk/kommunen-medarbejder-i-vallensbaek-kommune/vallensbaek-kommune/medarbejder-og-ledelsesgrundlag Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Ansættelsen følger den gældende overenskomst og der indhentes straffe- samt børneattest.