WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedarbejder
Ordrupgaardsamlingen - Gentofte
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedarbejder
Ordrupgaardsamlingen - Gentofte

Studentermedarbejder

Ordrupgaard søger en selvstændig og fleksibel studentermedarbejder, der kan assistere museets registrator med forskellige opgaver i forbindelse med museets samlinger, særudstillinger og publikationer. Ansøger skal være indskrevet som studerende.



Om stillingen

Vi tilbyder et afvekslende job med rig mulighed for læring samt praktisk museumserfaring. Du vil blive tilknyttet Ordrupgaards kunstfaglige afdeling. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt og bl.a. bestå af:

  • Opdatering af databaser, værklister, lånebalancer samt registreringer i museets bibliotek
  • Assistance vedr. samlingsrevision og andre samlingsrelaterede opgaver
  • Registrering i SARA
  • Administrative opgaver i forbindelse med særudstillinger, herunder assistance til låneanmodninger, forsikringer, koordinering af kurérer m.m.
  • Varetagelse af indkomne billedbestillinger samt forsendelse af kataloger
  • Lejlighedsvis varetagelse af museets hovedmailboks og telefon


Om dig

Du har gerne et par års studieerfaring inden for en konserveringsfaglig uddannelse eller en anden relevant kunst- eller kulturfaglig studieretning. Du har lyst til at beskæftige dig med fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. århundrede og interesserer dig derudover for moderne kunst og arkitektur. Du er velformuleret i skrift og tale og trives med at arbejde selvstændigt i et travlt miljø. Endelig ser vi gerne, at du har en struktureret og kvalitetsbevidst indstilling til opgaverne og er omstillingsparat, da arbejdsopgaverne kan være mange og varierede.



Om os

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum smukt placeret blandt grønne områder i Charlottenlund, kun et stenkast fra København. Vores samlinger rummer fransk impressionisme og dansk kunst med navne som Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring. Museet har en stærk arkitektonisk profil med Finn Juhls hus, Zaha Hadid-tilbygningen fra 2005 og Snøhettas nyeste tilføjelse fra 2021 – alt sammen kun 30 minutters rejse fra København H.



Ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på 15 timer ugentligt, fordelt på 2 – 3 hverdage.

Du ansættes efter den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Staten og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsen er betinget af en acceptabel sikkerhedstjek.

Skæve arbejdstider samt weekend- og aftenarbejde kan forekomme.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens Rekruttering. Tryk på ’Søg jobbet’. Ansøgningsfristen er d. 18. marts 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende.



Yderligere oplysninger

Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte registrator Malene Anthon pr. mail: malant@ordrupgaard.dk

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Firma Ordrupgaardsamlingen Følg
Kontaktperson Berit Frøding
Arbejdsadresse Vilvordevej
Postnr.: 2920
Kommune Gentofte
Telefonnr. 24969341
E-mail berfro@ordrupgaard.dk
Ansøgningsfrist 18/03/2026
Valgt stilling