WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for digital regulering
Digitaliseringsstyrelsen - København
Antal ledige jobs
57
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for digital regulering
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til teamet Circular Copenhagen i enheden Genanvendelse og Affaldsjura i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til udvikling og kvalitetssikring af voicebot i Københavns Borgerservice
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Nationalt Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Studenter til Socialministeriet
Social- og Ældreministeriet - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Straf, Godtgørelse og Henstand, Jura
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Finansministeriet søger student til Velfærdspolitisk Center
Finansministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Student til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsens fælles Informationscenter
Lægemiddelstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Udbud og Kontrakter i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til studiestøttende indsats
Københavns VUC - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Studentermedhjælper med interesse for digital regulering

Vil du være med til at skabe et trygt digitalt samfund i Danmark? Som studentermedhjælper i Digitaliseringsstyrelsen får du mulighed for at arbejde med et højaktuelt område omkring sociale medier og onlinemarkedsplader, der fylder i både samfundet, hos politikerne og i EU. Du vil blive en del af et kontor, som lægger vægt på godt samarbejde og faglig sparring. Digitaliseringsstyrelsen har kontor i hjertet af København, og du får blandt andet fri adgang til vores interne studenternetværk samt vores moderne fitness rum.

Kontor for digital regulering og tilsyn Du bliver en del af Kontor for digital regulering og tilsyn i Digitaliseringsstyrelsen, som arbejder med regulering på det digitale område og forskellige former for tilsynsopgaver. Du vil blive placeret i DSA-teamet, der er ansvarlig for at føre tilsyn med forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act).

DSA-teamet beskæftiger sig med kerneproblematikker i den digitale tidsalder, såsom beskyttelse mod ulovligt indhold, sikring af gennemsigtighed og fremme ansvarlighed på særligt de store digitale platforme. Vi er 63 engagerede medarbejdere, og vores uddannelsesbaggrunde spænder bredt fra sprogpsykolog, til dataloger og jurister. Vi lægger vægt på både fagligt og socialt sammenhold og prioriterer blandt andet fælles frokoster og videndeling.

Dine arbejdsopgaver Som studentermedhjælper vil du indgå som en vigtig del af vores tilsyn med udbydere af digitale formidlingstjenester.

En digital tjeneste fungerer som mellemled mellem brugere - altså tjenester, hvor brugere eller virksomheder kan dele indhold og produkter. Det kan være sociale medier, søgemaskiner og online markedspladser.

Du vil bistå teamets medarbejdere med forskelligartede opgaver, herunder behandling af klager.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver være at:

  • hjælpe med håndtering af klagesager, herunder sagsoplysning og kommunikation med klager.
  • bidrage til udarbejdelsen af vejledningsmateriale, der forklarer reglerne i forordningen om digitale tjenester.
  • understøtte juridiske analyser og problemstillinger relateret til forordningen om digitale tjenester.
Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kollegaer.

Du bliver en del af et team på 16 personer bestående af både jurister og generalister. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok, samtidig med at der er højt til loftet og en uformel omgangstone.

Om dig Lyder det som noget for dig? Vi leder efter dig, som er i gang med en juridisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående punkter:

  • Har interesse for arbejdet med digital regulering.
  • Trives med at tage ansvar for egne opgaver.
  • Løser opgaver grundigt og er detaljeorienteret.
  • Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Er initiativrig og servicemindet.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings, - Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår Dette er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt og senest den 1. november 2026. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Vi er fleksible med hensyn til eksamensperioder, men forventer til gengæld, at du er frisk på at arbejde igennem, når der er travlt.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Forsknings-, Uddannelses-, og Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anne Luise Skjødt på e-mail annskj@digst.dk eller telefon +45 21 12 61 19. Du er også velkommen til at skrive en e-mail eller sms med dine spørgsmål, så ringer hun dig op. Din kommende personaleleder vil blive Christina Toft Michelsen.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest torsdag den 17. september.

Samtaler afholdes løbende og senest i uge 40.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Firma Digitaliseringsstyrelsen Følg
Kontaktperson Anne Luise Skjødt
Arbejdsadresse Landgreven
Postnr.: 1301
Kommune København
Telefonnr. 21 12 61 19
E-mail annskj@digst.dk
Ansøgningsfrist 17/09/2026
Valgt stilling