Vil du være med til at præge fremtidens Forsvar – og gøre en forskel for de unge, du møder?Brænder du for en hverdag, hvor du kombinerer din faglige ekspertise med menneskelig kontakt og meningsfulde samtaler med unge? Har du lyst til at blive en del af et team, hvor samarbejdet mellem civile og militære kræfter skaber dynamik og udvikling?Så er det måske dig, vi leder efter som ny studentermedhjælper på Forsvarets Dag i København.Om os På Forsvarets Dag i København bliver du en del af et engageret team på 15 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på et både fagligt og socialt stærkt arbejdsmiljø, hvor gensidig sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Teamet består af både civile og militære medarbejdere, og sammen udgør vi kernen i det værnfælles miljø på Rekrutteringscenter Slagelse. Selvom vores fysiske base er i Slagelse, har vores arbejde stor betydning for hele Forsvaret.
Hvert år sessionsbehandler vi omkring på landsplan 70.000 unge mennesker, og derudover deltager vi i en række rekrutteringsaktiviteter – både militære og civile – rundt om i landet.
Vi fungerer som et vigtigt bindeled mellem Forsvaret og kommende generationer af værnepligtige og tager den opgave meget seriøst.
Vi arbejder målrettet for at støtte Forsvarets mission: at værne om Rigsfællesskabets suverænitet og bidrage til fred og stabilitet – både nationalt og internationalt.
Om stillingen Vi tilbyder et studierelevant job, hvor dit arbejde består i at gennemføre administrative opgaver samt vejledning og dialog med unge værnepligtige.
Du får et arbejde, hvor du får mulighed for at opbygge en bred viden om sikkerhed i Forsvaret, og samtidig får praktisk erfaring med at indgå i et fællesskab og bidrage til en god oplevelse for de unge der møder op på Forsvarets Dag.
Vores mål er at fastholde og videreudvikle en fremtidssikret og attraktiv arbejdsplads, med fokus på høj faglighed til at imødekomme Forsvarets behov for nye soldater. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde en stilling, hvor der individuelt kan planlægges en arbejdsrytme, der passer til dig og dit studiebehov.
Som Studentermedhjælper på Forsvarets Dag indgår du i et større team og arbejdstiden vil vi tilpasse dine behov, men omkring 15 timer om ugen, herunder muligheden for flere timer hvis det ønskes. Timerne er fordelt på vagter i hverdage i tidsrummet fra kl. 07:30-16:00, vi tilpasser din vagtplan til dit studie, og forstår vigtigheden af at dine muligheder og behov ændrer sig i takt med studiets udvikling.
Om dig Vi søger dig som ønsker en hverdag i balance, hvor tid til studie og fritid kan kombineres med et studierelevant arbejde.
Vi lægger vægt på at du:
- Har lyst til at formidle mulighederne som værnepligtig
- Er grundig og har lyst til at sætte dig ind i nye arbejdsområder
- Har lyst til at kommunikere med og vejlede unge mennesker
- Har lyst og vilje til at løse praktisk relaterede opgaver
- Trives fint med rutineopgaver krydret med en vis portion uforudsigelighed
Det er et krav at du indskrevet på et studie.
Vi ser gerne at du har aftjent din værnepligt, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK-overenskomsten).
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder ved Rekrutteringscenter Peter W. Gleerup på telefon 4170 3737 eller mail
PKOM-PWG@FIIN.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.
Ansøgningsfristen er den 27. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligst, dog senest 1. november 2026.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af indskrivningsbevis eller uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM PERSONELKOMMANDOEN Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet