WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske søges til Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune, Rådhuset - Hørsholm
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske søges til Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune, Rådhuset - Hørsholm

Sundhedsplejerske søges til Hørsholm Kommune

Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn, unge og familier i Hørsholm Kommune? Så kan du blive en del af et lille, fagligt stærkt team på syv sundhedsplejersker, som vægter samarbejde, kvalitet og arbejdsglæde højt. Hverdagen tager udgangspunkt i vores Børnesundhedshus, som skaber en unik ramme for tæt faglig sparring, vidensdeling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Om os: I Hørsholm Kommune arbejder vi med tidlig indsats, forebyggelse og sundhedsfremme for børn, unge og familier. Vi har fokus på høj faglig kvalitet og på at skabe sammenhængende forløb gennem tæt samarbejde med kommunens øvrige faggrupper og samarbejdspartnere.

En stor del af vores arbejde foregår i vores Børnesundhedshus, som danner rammen om både familiernes møde med sundhedsplejen og vores faglige fællesskab. Her mødes vi dagligt til konsultationer, fælles opgaver, frokost og faglig sparring.

Det betyder, at du som sundhedsplejerske ikke står alene med komplekse problemstillinger. Du har altid kolleger tæt på, som du kan vende faglige overvejelser med, dele erfaringer med og hente støtte hos.

Som et mindre team kender vi hinanden godt og prioriterer en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores faglige praksis sammen.

Om stillingen: Du ansættes i en kombineret ordning, hvor du arbejder med både gravide, spæd- og småbørnsfamilier samt skolebørn.

På småbørnsområdet:

Vi tilbyder sundhedspleje gennem både hjemmebesøg og konsultationer i vores Børnesundhedshus.

I arbejdet med spædbørn og deres familier anvender vi blandt andet:

  • ADBB

  • AIMS

  • EPDS

som redskaber til at understøtte tidlig opsporing og kvalificeret faglig vurdering.

Vi tilbyder:
  • Grupper for førstegangsforældre

  • Grupper for flergangsmødre

  • Fædregrupper

  • Forældretirsdag med sundhedsfaglige oplæg

I teamet har vi særlige kompetencer inden for blandt andet amning, søvn, hygiejne og digital sundhed.

På skoleområdet:

Vi gennemfører sundhedssamtaler i:

  • Børnehaveklasse

  • 1. klasse

  • 6. klasse

  • 9. klasse



Samtalerne understøttes af spørgeskemaer fra den digitale platform BørnUngeLiv.

Vi er i gang med at videreudvikle vores indsats på skoleområdet, så vi i endnu højere grad understøtter børns trivsel gennem sundhedspædagogiske aktiviteter og fællesskabsorienterede indsatser i samarbejde med skolerne.

Vi søger en kollega, der:
  • Er uddannet sundhedsplejerske og har lyst til at arbejde i en kombineret ordning

  • Brænder for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde

  • Arbejder helhedsorienteret og er stærk relationelt i mødet med børn, unge, familier og samarbejdspartnere

  • Trives i en varieret hverdag med mange forskellige opgaver

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfagligt samarbejde

  • Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet og den fortsatte udvikling af sundhedsplejen

Du kan forvente:
  • En hverdag med fagligt fællesskab i vores Børnesundhedshus

  • Omsorgsfulde, hjælpsomme og engagerede kolleger

  • Høj faglighed og fokus på kvalitet og udvikling

  • En varieret og meningsfuld hverdag med stor grad af selvstændighed

  • Introduktionsprogram og mentorordning, så du får en god start hos os

  • Mulighed for løbende faglig sparring og kompetenceudvikling

Mere viden: Du er velkommen til at kontakte koordinerende sundhedsplejerske Julie Ingvardsen på telefon 51 82 61 33, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Læs mere om Sundhedsplejen på Hørsholm Kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Du placeres på løntrin 9 med en grundløn på 38.040,60 kr.

Sådan søger du: Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg stillingen via www.horsholm.dk/job. Du skal vedhæfte:

  • Ansøgning

  • CV

  • Relevante eksamensbeviser

Ansøgningsfrist: søndag den 8. november 2026

Ansættelsessamtaler: torsdag den 12. november 2026

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Hørsholm Kommune indhenter børneattest ved ansættelse.

Arbejdssted: Sundhedsplejen har kontorfaciliteter i Børnesundhedshuset på Hørsholm Allé 4, 2970 Hørsholm og er organisatorisk forankret i Center for Børn og Voksne.

Der er gode trafikale forbindelser til Hørsholm Kommune, både med offentlig transport og bil.

Sammen skaber vi de bedste muligheder for børn, unge og familier i Hørsholm Kommune. Vi glæder os til at høre fra dig.



Firma Hørsholm Kommune, Rådhuset Følg
Kontaktperson Julie Ingvardsen
Arbejdsadresse Slotsmarken
Postnr.: 2970
Kommune Hørsholm
Telefonnr. 51826133
E-mail jin@horsholm.dk
Ansøgningsfrist 08/11/2026
Valgt stilling