WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til Medicinsk Afsnit 3, ældresygedomme og intern medicin, Regionshospitalet Viborg
Region Midtjylland - Viborg
Antal ledige jobs
15
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Dagafsnit for Skolebørn og Unge, Viborg, AUH
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af fremtidens psykiatri – Vi opnormerer og søger sygeplejersker til psykiatriske sengeafsnit.
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske, der brænder for at arbejde med børn og unge i en Klinik, søges til Børn og Unge Klinik, Hospitalsenhed Midt
Region Midtjylland - Viborg
  •  
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
favourite-job-icon
Erfaren Sælger
TMPO Silkeborg ApS - Silkeborg

Sygeplejerske søges til Medicinsk Afsnit 3, ældresygedomme og intern medicin, Regionshospitalet Viborg

Vi udvider vores sengeafsnit og søger derfor flere kolleger.
Så drømmer du om at arbejde med ældre patienter og gøre en reel forskel i deres forløb?
Og vil du være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og fokus på udvikling?
Så er det måske dig, vi søger til Medicinsk Afsnit 3 på Regionshospitalet Viborg.

Et afsnit med fokus på den ældre patient
Medicinsk Afsnit 3 er et sengeafsnit med speciale i ældresygdomme og intern medicin. Vi har 18 sengepladser, heraf seks demensvenlige stuer indrettet med rolige og hjemlige rammer. Pr. 1. oktober 2026 udvider vi afsnittet med 6 sengepladser til i alt 24. 

Hos os arbejder vi målrettet med at skabe trygge, sammenhængende og individuelle patientforløb – både under indlæggelse og ved udskrivelse. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, fordi vi ved, at det skaber de bedste resultater for patienterne.

Faglig udvikling i fokus – uanset erfaring
Hos os er din udvikling vigtig:

  • Er du nyuddannet sygeplejerske, tilbyder vi en grundig introduktion og oplæring i specialet, så du får en tryg start. Du får desuden mulighed for at deltage i interne kurser i klinisk sygepleje på hospitalet, som understøtter din faglige udvikling i praksis.
  • Er du erfaren sygeplejerske, har vi stort fokus på din fortsatte udvikling og tilbyder blandt andet efteruddannelse inden for geriatri, hvor sygeplejersker sendes afsted løbende.
  • For alle sygeplejersker gælder det, at vi prioriterer fælles faglig udvikling. Vi afholder tværfaglig undervisning én gang om måneden samt simulationstræning med fokus på den geriatriske patient. Simulationen foregår i mindre grupper med 4–5 kollegaer, hvilket giver et trygt og udviklende læringsrum.

Derudover er vi et afsnit med stort fokus på læring og vidensdeling i hverdagen. Vi har “15 faglige minutter” hver hverdag med deltagelse af læger og terapeuter, hvor vi sammen kan drøfte både små og store problemstillinger fra klinisk praksis. Det skaber et stærkt fagligt fællesskab og giver løbende mulighed for sparring og refleksion.

Et godt arbejdsmiljø
Vi prioriterer trivsel og psykologisk tryghed højt. Hos os bliver du en del af et team, hvor vi passer på hinanden, og hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du får indflydelse på din vagtplan og bliver mødt af en synlig og nærværende ledelse.

Vi tilbyder dig:

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på ældre patienter
  • Et stærkt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Mentorordning
  • Fleksibilitet i vagtplanlægning
  • En arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Er uddannet sygeplejerske – nyuddannet eller erfaren
  • Har interesse for eller erfaring med geriatri
  • Arbejder helhedsorienteret og ser patienten i centrum
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Ser komplekse patientforløb som en faglig udfordring

Praktisk information

  • Stilling: 37 timer/uge (eller efter aftale)
  • Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale
  • Vagter: Stort set alle sygeplejersker arbejder i to-holdsskift, dag/aften eller dag/nat, hvis de ønsker det, og med weekendvagter i gennemsnit hver 3. weekend

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mathilde Forslund von Benzon på telefon 23 25 10 25 eller mail matvon@rm.dk, eller kontakt konstitueret oversygeplejerske Tove Kamp Hansen, 21664614/ tovhae@rm.dk for en uforpligtende snak – eller kigge forbi til en kop kaffe.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 22. juni 2026
Samtaler afholdes fredag d. 26. juni 26
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske, vil vi glæde os til at tage imod dig på Medicinsk Afsnit 3.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Tove Kamp Hansen
Kommune Viborg
Telefonnr. 21664614
Ansøgningsfrist 22/06/2026
Valgt stilling