WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafsnit 6 for spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
60
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafsnit 6 for spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 03/12/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/12/2026
favourite-job-icon
Brug hele din sygeplejefaglighed i psykiatrien - bliv sygeplejerske på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 13/12/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til en fast ansættelse på plejehjemmet Sønderskovhus i Lystrup
Sundhed og Omsorg, Lystrup Centervej 78 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til fast stilling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 29/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til sengeafsnit 6 for spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/11/2026
favourite-job-icon
Intensiv søger en intensiv sygeplejerske med ansvar for sygeplejerskeuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Nyfødt Intensiv søger sygeplejersker, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Autoriseret sygeplejerske søges til barselsvikariat i MSO, Aarhus Kommune
Sundhed og Omsorg, Vestervang 42 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 01/12/2026
favourite-job-icon
Glowell Clinic søger uddannede negleteknikker til vores nye beauty klinik i Aarhus C - Arbejde uden tidsbestiling
Glowell Clinic - Aarhus

Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafsnit 6 for spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst, AUH

Bliv en del af et stærkt team og specialisér dig i spiseforstyrrelses- og depressionsbehandling. Brænder du for at arbejde i et specialiseret sengeafsnit, hvor kompleks sygepleje, høj faglighed og udvikling er i fokus? Så er denne stilling noget for dig. Vi søger en engageret og kompetent sygeplejerske til vores sengeafsnit for patienter med spiseforstyrrelser.  

Vi kan tilbyde et årsvikariat på Sengeafsnit 6 i psykiatrien med tiltrædelse d. 1. januar 2027 eller tidligere efter aftale. Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Du skal kunne arbejde både dag-, aften og nattevagter. Der forventes weekendarbejde skiftevis hver 3. og 2. weekend i 8 timers vagter. Det betyder weekendarbejde 5 ud af 12 weekender. 

Hvem er vi?  

Vi er et skærmet sengeafsnit som blev etableret for to år siden med fokus på specialiseret behandling af patienter med spiseforstyrrelser, hvor patientforløbene ofte er komplekse og intensive. Der er plads til 16 patienter i alt, hvor det primære speciale er spiseforstyrrelser og subspecialet er behandling af patienter med depression og angst. Hos os får du mulighed for at arbejde i et krydsfelt mellem psykiatri og somatisk behandling, hvor din faglighed og omsorg er afgørende for en sårbar patientgruppe. 

Vi har et tæt samarbejde med patienterne og deres pårørende, og arbejder ud fra en forståelse af spiseforstyrrelsen som et symptom på et underliggende følelsesmæssigt ubehag. Vores mål er at støtte patienterne i at tage nye valg og skabe et behandlingsmiljø uden brug af tvang. For at sikre høj faglighed og trivsel tilbyder vi løbende kompetenceudvikling gennem undervisning, supervision og teammøder. Her er der plads til faglige drøftelser, refleksion og sparring i et trygt miljø.   

På Sengeafsnit 6 vægter vi sammenhold og et godt arbejdsmiljø højt. Vi tror på, at et stærkt team skaber den bedste behandling for patienterne og det bedste arbejdsliv for personalet. Vi har et stort fokus på et stærkt socialt fællesskab både på og uden for arbejdspladsen. Uanset om det er en uformel kaffepause, en fælles aktivitet efter arbejde eller en sjov fredag aften, prioriterer vi trivsel og fællesskab, så vi sammen kan skabe en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at møde ind hver dag. I vores personalegruppe er vi både sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, læger og psykologer. Vi er bredt repræsenteret aldersmæssigt. 

Hvem er du?  

Måske kommer du med erfaring i psykiatrien? I så fald får du rig mulighed for at byde ind med dine kompetencer og bidrage til at udvikle afsnittet fagligt. Det er ikke et krav men det foretrækkes, at du har erfaring i psykiatrien. Uanset hvilken faglig baggrund du har skal vi nok tage godt imod dig. Du får et individuelt tilpasset introduktionsprogram afhængig af dine faglige og personlige kvalifikationer. 

Dagligdagen på S6  

Som ansat hos os vil du have en central rolle i patientforløbene og fungerer som kontaktperson for en eller flere indlagte patienter. Dine daglige opgaver vil blandt andet omfatte deltagelse i spisegrupper, samværstid samt eventuel medvirken i gruppeforløb, såsom kreative aktiviteter, fysioterapi eller samtalegruppe. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, hvor vi vægter faglig sparring og respekt for hinandens kompetencer højt. Her arbejder vi tæt sammen om at sikre den bedste behandling for vores patienter og anerkender betydningen af forskellige faglige perspektiver. 

Der forventes, at man som ansat skal deltage i konflikter på afdelingen samt løbe til alarmsituationer på andre afdelinger efter deltagelse på relevante kurser, som du tilmeldes efter ansættelse. For at understøtte din faglige udvikling tilbyder vi løbende supervision i samarbejde med dine kollegaer, hvilket sikrer både læring og psykologisk tryghed i hverdagen. Du vil desuden få tilknyttet en mentor og have mulighed for sparring én gang i måneden for at understøtte din faglige udvikling. Vi prioriterer kompetenceudvikling og tilbyder en bred vifte af kurser og videreuddannelser, der understøtter din karriere inden for psykiatrien. Du vil have mulighed for at specialisere dig gennem kurser i blandt andet kognitiv adfærdsterapi, behandling af selvskade og spiseforstyrrelser, psykopatologi samt NADA-akupunktur. Deltagelse i kurser og efteruddannelser planlægges i samråd med dig, så det matcher dine interesser og udviklingsmål. 

Har vi vakt din interesse og vil du vide mere?  

Ved spørgsmål angående stillingen kontakt ledende overlæge Kirsten Keller på tlf. 2496 5145 eller Souschef Rikke Lassen på tlf. 7847 2205. 

Du kan læse mere om Sengeafsnit 6: Sengeafsnit 6 som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.  

Ansøgningsfristen er d. 29. november 2026 og ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende. 

Vi gælder os til at læse din ansøgning.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Mette Skjøde Jensen
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4578472205
Ansøgningsfrist 29/11/2026
Valgt stilling