WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til delestilling i Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og Medicinsk Sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland - Randers
Antal ledige jobs
19
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til disponentfunktion med fokus på overblik, koordinering og helhedspleje
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe - Randers
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Kom og bliv vores nye sygeplejekollega i Distrikt Møllevang
Omr NORD Distrikt Møllevang mobil dag - Randers
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme søger sygeplejerske til delestilling Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Udekørende sygeplejerske til Natcentret – gør en forskel, når mørket falder på
Omr VEST mobil nat - Randers
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejersker søges til Regional Akutsygepleje i Kronjylland, Randers Regionshospital
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
PSYKIATRI - Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Psykiatrisk sengeafsnit S3
Region Midtjylland - Randers
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Bliv sygeplejerske i Landsbyen Møllevang –et specialiseret plejecenter
Omr NORD Landsbyen Møllevang dag - Randers
  •  
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Financial Controller
POULSEN ApS - Vejle

Sygeplejerske til delestilling i Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og Medicinsk Sengeafsnit B, Regionshospitalet Randers

Vi har fået lov til at udvide vores team, og leder efter dig, der har lyst til at blive udfordret på din faglighed som sygeplejerske, og som fungerer bedst når dine arbejdsdage ikke er ens. Som sygeplejerske i en delestilling har du både dagarbejde i klinikken og dag-og vagtarbejde i vores sengeafsnit. Du får på den måde muligheden for at få et unikt indblik i patientens forløb og behandling.

Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme 
Modtager patienter henvist fra egen læge og hospitalsafsnit. Patienterne kommer ambulant ind til procedurer eller opfølgning. Klinikken er delt i to. Dels et dagshospital til de akutte patienter og dels et ambulatorium til de mere stabile forløb. Vi tilbyder en alsidig hverdag med bl.a.:
•    Biologisk behandling
•    Opfølgning på lægekonsultationer
•    Div. procedurer som fx ascitesdrænage, venesectio, reaktionstidsmåling, fibroskanning osv.
•    Vejledning og oplæring i ny medicin
•    Telefonrådgivning af patienter og samarbejdspartnere.
•    Fæces transplantation
•    Kapselendoskopi

Vi arbejder tæt sammen med lægerne og sekretærerne i klinikken om at give de ambulante patienter det gode patientforløb samt høj patientoplevede kvalitet.

Medicinsk Sengeafsnit B 
Speciale i Lungemedicin, Lever, Mave og-Tarmsygdomme og Reumatologi. Vi er normeret til 25 senge.
Vores patienter oplever ofte stigmatisering, blandt andet på grund af livsstilssygdomme eller misbrug. Dette forsøger vi at gøre op med. Vi møder dem med respekt og behandler dem med værdighed.

Ud over Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme har vi også Klinik for Gigt- og Bindevævssygdom og Lungeklinikken, og i alt er vi ca. 65 kollegaer

Vi er en blandet flok af primært nye og mere erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har flere patientassistenter ansat, der får vores dag til at glide lettere. Vi får dagligt hjælp fra Apoteket til bl.a. dispensering, iv blanding m.m.
Vi har en fri og uformel omgangstone, hvor ærlighed og godt kollegaskab er i højsædet. Vi griner sammen - også på de hårde dage. Og vi løfter i flok.

Lige nu arbejder vi blandt andet med:
•    Kompetenceudvikling inden for vores specialer. Aktuelt har vi lige søsat et større projekt indenfor Lungemedicin, hvor alt personalet i sengeafsnittet skal gennemgå et 8 mdrs. uddannelsesforløb.

•    Robustgørelse af arbejdsmiljøet i et travlt afsnit med mange medarbedjere.

Hvem er du?
Du skal:
•    Have lyst og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt
•    Have humor, godt humør og bidrage til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
•    Have lyst til at arbejde med lighed i sundhed
•    Have gode samarbejdsevner og lyst til at kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
•    Være nysgerrig og reflekterende og kunne tænke kreativt i løsningen af opgaver
•    Kunne prioritere i opgaver og arbejde selvstændigt og struktureret.
•    Specialeerfaring vil være en fordel
•    Finde det spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i vores afsnit, med det gode patientforløb i fokus
•    Tage del i uddannelsesopgaven af sygeplejestuderende

Hvad tilbyder vi?
Introduktionsforløb:
•    Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
•    Følgedage både i sengeafsnit og i klinikken
•    Forventnings- og evalueringssamtaler efter 1, 2, 3 og 6 måneder
•    Undervisning i gastroenterologi og lungemedicin
•    Simulationstræning
•    Fællesintroduktion på hospitalet
•    "Godt begyndt" for nyuddannede 

Vi kan desuden byde ind med dygtige og erfarne medarbejdere, som du kan sparre med og tage ved lære af.

Løn og ansættelsesforhold:
•    37 timer 
•    Stillingen sammensættes 50/50 % i forhold til fordeling på sengeafsnit og klinikken
•    Hver 4. weekend i 8 timers vagter med mulighed for fleksibilitet.
•    Max 4-6 aften- eller nattevagter på fire uger
•    Indflydelse på egen vagtplan i "Ønskeplan" – da vi vægter harmoni mellem arbejdsliv og privatliv
•    Tillæg for medicinsk sengeafsnit
•    Kompetenceindplacering senest efter 6 mdr.

Tiltrædelse pr 1. januar 2027 eller efter aftale. 
Har du lyst til at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Henriette Lund Larsen på tlf. 7842 2851 eller komme forbi til en kop kaffe.

Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder, og vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.

Ansøgningsfrist den 23.okt. 2026
Samtaler vil blive afholdt løbende.


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Henriette Lund Larsen
Kommune Randers
Telefonnr. +4578422851
Ansøgningsfrist 23/10/2026
Valgt stilling