Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en livsvigtig forskel – og samtidig være en del af et afsnit, hvor høj faglighed, grundig oplæring og et stærkt kollegaskab går hånd i hånd?
På Intensiv Afsnit i Slagelse søger vi både erfarne sygeplejersker og dig, der er ny i det intensive speciale. Vi tilrettelægger dit introduktionsforløb og dine udviklingsmuligheder efter den erfaring, du kommer med.
Afsnittet har ni intensive senge og modtager både medicinske og kirurgiske patienter. Vi er et tæt tværfagligt team, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger arbejder sammen om komplekse patientforløb.
Et arbejdsliv med plads til både faglighed og familie
Vi ved, at et godt arbejdsliv også skal kunne hænge sammen med livet uden for hospitalet.
Derfor er vi ved at lægge sidste hånd på en prøveordning med mulighed for 8-timers vagter hver tredje weekend. Vi forventer, at ordningen bliver igangsat i første halvår af 2027.
Ambitionen er at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv med bedre plads til familieliv og fritid – uden at gå på kompromis med faglighed og patientsikkerhed.
Intensiv behandling foregår hele døgnet, og omkring halvdelen af vagterne ligger derfor i aften-, natte- og weekendtimerne. Vi lægger vægt på, at vagtarbejdet er kendt og planlagt i god tid, og gennem ønskeplan får du mulighed for at ønske og påvirke din vagtplan, så den i videst muligt omfang kan hænge sammen med dit privatliv.
Hvad laver en sygeplejerske på intensiv?
På intensiv behandler vi nogle af de mest komplekse og kritisk syge patienter. Det kræver tekniske færdigheder, klinisk overblik og nærvær. Til gengæld bliver du en del af et speciale med høj kompleksitet, tæt samarbejde og stor faglig mening – og du står aldrig alene.
Du arbejder blandt andet med:
Er du ny i specialet?
Vi ved, at det kræver mod at begynde i et intensivt speciale. Derfor prioriterer vi en tryg og grundig oplæring, hvor du ikke står alene.
Hos os får du:
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at lære.
Har du erfaring?
Har du erfaring fra intensivt speciale eller anden relevant klinisk praksis, får du gode muligheder for at bringe din viden i spil og være med til at præge udviklingen.
Du kan blandt andet:
Vi ønsker at være et sted, hvor erfaring bliver brugt, værdsat og udviklet videre.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab.
Du kan blandt andet se frem til:
Praktiske oplysninger
Som hovedregel stiller Region Sjælland krav om, at autoriseret sundhedspersonale med et andet modersmål end dansk som minimum har bestået Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 på B2-niveau.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde evalueringsansættelser i denne stilling.
Er du nysgerrig, men ikke helt afklaret, er du meget velkommen til at ringe eller komme forbi. Vi fortæller gerne om hverdagen i afsnittet og viser dig rundt.
For os starter det gode match med gensidig nysgerrighed.
Kontakt
Tanja Nielsen, oversygeplejerske
Telefon: 93 57 01 83
E-mail: tanni@regionsjaelland.dk
Mie Højen Johannsen, souschef
Telefon: 40 22 38 57
E-mail: mija@regionsjaelland.dk
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Tanja Nielsen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 93570183 |
| tanni@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 23/08/2026 |