På S5 på Hammel Neurocenter søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle sig inden for neurorehabilitering og blive en del af et engageret team med høj faglighed, tæt samarbejde og stor omsorg for både patienter, pårørende og hinanden.
Et speciale med mening
På S5 arbejder vi med patienter med erhvervet hjerneskade i komplekse og ofte intensive rehabiliteringsforløb. Mange kommer direkte fra intensivafdelinger og har behov for respiratorisk overvågning, tæt observation og specialiseret sygepleje.
Hos os er ingen dage ens. Du møder patienter med både fysiske, kognitive og kommunikative udfordringer, og du bliver en vigtig del af et rehabiliteringsforløb, hvor små fremskridt kan have enorm betydning.
Det kræver faglig nysgerrighed, klinisk blik og evnen til at arbejde kreativt og relationsorienteret – men du står aldrig alene.
Du bliver taget godt imod
Vi ved, at det kræver tryghed at lære et højt specialiseret område at kende.
Derfor får du et grundigt introduktionsforløb med mentorordning og tæt støtte fra vores introduktionsansvarlige sygeplejerske. Den første måned følger du din mentor og indgår ikke i normeringen, så du får ro og tid til at lære specialet, patienterne og arbejdsgangene at kende. Uanset om du er nyuddannet eller kommer fra et andet speciale, sørger vi for, at du får en tryg start.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Du bliver en del af et afsnit, hvor sygeplejen er kompleks, specialiseret og meningsfuld. Blandt dine opgaver vil være at:
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care, som er med til at sikre en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang til patienterne.
S5 er et semi-intensivt sengeafsnit med 7 sengepladser og en gennemsnitlig indlæggelsestid på 32 dage.
Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for højtspecialiseret neurorehabilitering og modtager patienter fra hele Jylland og Fyn.
Derfor trives mange hos os
På S5 prioriterer vi både faglig udvikling og arbejdsmiljø højt. Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og arbejder tæt sammen med terapeuter, læger og øvrige faggrupper.
Vi tilbyder blandt andet:
Vi forestiller os, at du:
Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen i blandede vagter med weekendvagt ca. hver 3. uge. Ønske om andet timetal kan aftales.
Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Hos os bliver du en del af et speciale, hvor sygeplejen gør en reel forskel – hver eneste dag.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information eller for at aftale et uforpligtende besøg i afsnittet. Vi fortæller gerne mere om både specialet, introduktionsforløbet og hverdagen på S5.
Kontakt: Oversygeplejerske Sine Lützow Riis Tlf. 21385407 Mail: sine.riis@rm.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og CV elektronisk vedlagt kopi af eksamensbevis samt autorisations-ID.
Ansøgningsfrist: Torsdag 25. juni 2026 kl.12
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Mandag 29. juni 2026
Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes børneattest i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hammel Neurocenter. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Sine Lützow Riis |
| Kommune | Favrskov |
| Telefonnr. | +4521385407 |
| Ansøgningsfrist | 25/06/2026 |