Medicin 1 skal oprette NIV senge på sengeafsnit.
Vil du være med til at styrke lungemedicinen på Holbæk Sygehus?
Vi søger sygeplejersker med lungemedicinsk erfaring til en varieret funktion, med opgaver primært hos indlagte med lungesygdomme på dedikerede sengepladser, herunder to nyoprettede NIV pladser samt i det øvrige sengeafsnit.
Din ansættelse og dit faglige tilhørsforhold bliver i det lungemedicinske speciale.
Vi samler og styrker det lungemedicinske tilbud
Som led i Bæredygtige Akutsygehuse og specialer (BASS) samles de lungemedicinske specialepatienter indlagt på Holbæk Sygehus, på Endokrinologisk Afsnit.
Samtidig styrker vi den ambulante behandling med en ekstra lungeboks, og der tilføres herunder 7 stillinger til at bemande de nye funktioner.
Du får mulighed for at være med fra starten og bidrage til udviklingen af det lungemedicinske tilbud og opbygningen af NIV senge.
En del af sengeafsnittets hverdag og det specialiserede NIV-team
I sengeafsnittet indgår du i den daglige sygepleje og varetager sammen med dine kolleger pleje og behandling af alle afsnittets patienter. Du tager del i de fælles opgaver og bidrager med din lungemedicinske erfaring til den faglige sparring i hverdagen.
Samtidig bliver du en del af det specialiserede team omkring de to NIV-senge. Her får du en særlig opgave i plejen og behandlingen af patienter med behov for NIV.
Der vil være et tæt samarbejde med Intensiv, der også har NIV-senge, til sikring af ’rette patient i rette seng’.
Der kan være mulighed for dage i Lungeambulatoriet, hvor du indgår i de ambulante patientforløb. Kombinationen giver dig mulighed for at arbejde med både sygepleje under indlæggelse, patientvejledning og ambulant opfølgning.
Teamet omkring NIV-sengene skal dække alle vagtlag og stillingerne indebærer derfor skiftende vagter alle ugens dage.
Kompetenceudvikling med afsæt i klinisk praksis
Du bliver en del af et kompetenceudviklingsprogram i samarbejde med Kompetencecenter for Lungesygdomme. Kompetence programmet skal understøtte teamets kompetencer inden for lungemedicinsk sygepleje og NIV samt skabe et fælles fagligt grundlag for de nye funktioner.
Vi lægger vægt på, at læringen knyttes til den kliniske hverdag, og at vi deler viden og erfaringer på tværs af sengeafsnit og ambulatorium.
Vi søger dig, der
Hos os får du
Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1.1.27 eller snarest derefter
Vagtforhold: Skiftende dag-, aften- og nattevagter samt weekender.
Ansøgningsfrist: 1. november 2026
Ansættelsessamtaler: Samtaler afvikles i uge 45 og 46
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Anette Laursen på 51737519
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Anette Laursen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 51737519 |
| alur@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/11/2026 |