WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Teamkoordinator med pædagogisk fokus til Møllevang
Granhøjen Midtsjælland ApS - Holbæk
Antal ledige jobs
151
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Teamkoordinator med pædagogisk fokus til Møllevang
Granhøjen Midtsjælland ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Behandler i Holbæk og omegn - Med fleksibilitet, frihed og mening i arbejdet
RaskRask.dk ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Overlæge til Bostedsteam Vest, Psykiatrien i Holbæk
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være EUX social- og sundhedsassistentelev med løn under grundforløb 2 i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Uddannelsessygeplejerske
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Specialpædagog søges – Vil du være en stabil voksen i børns liv?
Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Er du både uddannet sygeplejerske og lærer? Så har vi en stilling, hvor du ikke behøver vælge.
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Specialpsykolog eller psykolog til Bostedsteam Vest, Psykiatrien i Holbæk
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Ferieafløser som salgskonsulent for Carlsberg – Holbæk og omegn
RELATIONMEDIA A/S - Holbæk
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Vaskerimedarbejder
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt på Kastaniely Plejecenter
Holbæk Kommune - Holbæk

Teamkoordinator med pædagogisk fokus til Møllevang

Kan du holde overblikket og få opgaver helt i mål?

På Møllevang søger vi en teamkoordinator, der får en central rolle i den pædagogiske hverdag. Din opgave bliver at skabe struktur og følge op. Du skal hjælpe medarbejderne med at få aftaler og pædagogiske indsatser omsat til det, der faktisk skal ske i hverdagen.

Velkommen til Møllevang

På Granhøjens botilbud Møllevang i Store Merløse bor voksne i alderen 35-80 år, som lever med psykiske udfordringer. Møllevang rummer også en mindre afdeling, hvor vi støtter beboere, der er ramt af demens eller demenslignende symptomer.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor forskellige fagligheder bliver brugt aktivt i arbejdet med beboerne.

Vores tilgang er systemisk og narrativ. Vi tager udgangspunkt i beboernes egne fortællinger og erfaringer og støtter den enkelte i at skabe en hverdag, der giver mening.

Som teamkoordinator er du med til at sikre, at de pædagogiske aftaler bliver fulgt. Du holder øje med, hvor vi er på vej hen - og om vi rent faktisk kommer derhen.

Du holder overblikket og følger op

Du bliver én af to teamkoordinatorer på Møllevang. Sammen har I en vigtig koordinerende funktion. I skaber overblik over de opgaver, der skal løses, og følger op på aftalerne med medarbejderne.

Som teamkoordinator bliver du også en del af Møllevangs tilbudsteam, som består af afdelingsleder, sagsbehandler, teamkoordinatorerne og vores faglige pædagogiske konsulent.

Den faglige pædagogiske konsulent har et særligt ansvar for den faglige kvalitet og udvikling i den pædagogiske indsats. Som teamkoordinator har du fokus på, at de aftalte opgaver bliver grebet og ført ud i livet.

Din hverdag er derfor primært koordinerende. Du indgår ikke i den almindelige pædagogiske bemanding, men selvfølgelig giver du en hånd med, hvis situationen kalder på det.

Du kommer blandt andet til at:

  • planlægge og facilitere teammøder og følge op på beslutninger
  • holde overblik over pædagogiske opgaver og deadlines
  • understøtte medarbejderne i at få løst deres opgaver og følge op, når noget ikke kommer i mål
  • understøtte arbejdet med handleplaner og daglig dokumentation
  • samarbejde tæt med den anden teamkoordinator og vagtplanlæggeren om den daglige drift

Du følger op uden at være leder

Det er en særlig del af rollen - og en vigtig én.

Du får ikke personaleansvar. Alligevel skal du kunne holde fast i aftaler og være tydelig, når noget mangler.

Det kræver, at du kan skabe følgeskab uden et formelt ledelsesmandat. Du skal kunne mærke, hvornår en kollega har brug for sparring - og hvornår der mest af alt er brug for et venligt: “Hvor er vi med den?”

Din rolle handler i høj grad om at hjælpe andre med at lykkes med deres ansvar.

Hvad skal du komme med?

Du har en pædagogisk eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du har også erfaring fra det specialiserede socialområde.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • kan skabe overblik og arbejde struktureret
  • tør følge op og være tydelig over for dine kolleger
  • har forståelse for pædagogiske handleplaner og dokumentation

Kendskab til SensumOne er en fordel, men ikke en forudsætning.

Din arbejdsuge på Møllevang

Stillingen er på 37 timer om ugen fra mandag til fredag. Din mødetid vil være mellem kl. 7 og 8.

Du får mulighed for faglig udvikling gennem kurser og temadage. Derudover får du sundheds- og tandforsikring samt medarbejderrabatter.

Vi har også sociale arrangementer på tværs af Gran Recovery and Health i løbet af året.

Kan du se dig selv i rollen?

Så send os en kort ansøgning sammen med dit CV via linket herunder.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Har du spørgsmål til jobbet eller hverdagen på Møllevang? Tag endelig fat i afdelingsleder Linda Fischer på telefon 53 69 99 45.

Vi anvender elektronisk rekruttering og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.

Du må gerne bruge AI som hjælp, når du søger hos os. Det vigtigste er, at vi stadig kan mærke dig i ansøgningen og forstå, hvad der motiverer dig, og hvorfor jobbet giver mening for dig.

Hos os er der mennesker på den anden side af din ansøgning. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mere om Granhøjen

Møllevang i Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Firma Granhøjen Midtsjælland ApS Følg
Kontaktperson Linda Fischer
Kommune Holbæk
Telefonnr. +4553699945
Ansøgningsfrist 16/09/2026
Valgt stilling