Vil du have en meningsfuld arbejdsdag? Elsker du at lede andre, så beboere og pårørende får den bedst mulige oplevelse – så læs videre.
Vi er på udkig efter en ny teamleder, der har ledelseserfaring, er robust, kan sætte retning og få følgeskab. Din erfaring har du sandsynligvis fra en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du her erfaring med demens, sådan du hurtigt kan falde til og arbejde engageret med at motivere og vejlede medarbejdere i forhold til borgere med demenssygdom og deres pårørende.
Du bliver teamleder for ca. 30 medarbejdere fordelt i mindre bo-enheder samt nogle tværgående personalegrupper.
Plejecentret er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret er opdelt i 8 huse med 6 – 8 boliger i hvert. Herudover har vi et daghjem for borgere med demens og et tilbud ”ud af huset” til borgere med demens i eget hjem.
Som teamleder er du lydhør og handlekraftig i hverdagen i et tillidsfuldt og inddragende samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Du trives i en omskiftelig hverdag, hvor planerne mange gange må ændres og tilpasses en ny situation.
Du vil i stillingen arbejde med sikker drift og økonomi i tæt samarbejde med vagtplanlægger og lederkolleger.
Du indgår i et lederteam på Solbakken, men også i et forpligtende arbejdsfællesskab på tværs af plejecentrene i Ringsted Kommune, hvor vi også har en fælles kvalitetssygeplejerske ansat.
Ser du dig selv i ovenstående, og har det vakt din interesse, så vil det glæde os at modtage din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte souschef Merete Svane på tlf. 5762 7841 eller konstitueret plejecenterleder Marie Jørgensen på 4090 9275 for mere information og eventuelt besøg i centret.
Vi afholder ansættelsessamtaler på følgende dage:
1. ansættelsessamtale holdes den 21. oktober 2026.
Ansøgere der udvælges til 2. ansættelsessamtale, vil blive bedt om at udfylde en personlighedstest.
2. ansættelsessamtale holdes den 26. oktober 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
| Firma | Ringsted Kommune Følg |
| Kontaktperson | Marie Jørgensen |
| Arbejdsadresse | Ole Hansens Vej |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Ringsted |
| Telefonnr. | +4540909275 |
| Ansøgningsfrist | 18/10/2026 |