WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Teamleder til Socialt Bæredygtige Indkøb
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.251
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Enterprisearkitekt til DMI, Kort og Grunddata
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Gruppeleder til dagvagten i Tingbjerg i Hjemme- og Sygeplejen Vanløse, Brønshøj, Husum
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Labtrainee til nyt labmiljø i Nansensgade - studenterjob på Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Deltidsbrandfolk til st. Dragør og Store Magleby
Hovedstadens Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Jurist med interesse for praktisk anvendt HR-jura og processtyring
Uddannelses- og Forskningsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Farmakonom til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Jurist søges til ministerbetjening og lovgivningsarbejde
BUVM - Departementet - København
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
BI- og dataprofil til Forsvarsakademiets Datateam
Betjeningssted Kastellet - Forsvarsakademiet - København
Ansøgningsfrist: 05/11/2026
favourite-job-icon
Stærk sundheds-it-profil til digitale løsninger der understøtter fremtidens forskning
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder FFI
Vesterbro Sogn - København
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Socialpædagogisk medarbejder på Hybelinstitutionen til at arbejde med unge i overgang til egen bolig
Københavns Kommune - København

Teamleder til Socialt Bæredygtige Indkøb

Teamleder til Danmarks mest specialiserede indsatsteam mod social dumping.

Vil du være med til at styrke Københavns Kommunes bekæmpelse af social dumping og udvikle kommunens sociale bæredygtighedsprofil i indsatsen mod social dumping?

Københavns Kommunes indsatsteam mod social dumping er frontløber i bekæmpelse af social dumping. Teamet sikrer, at leverandører til kommunen og samarbejdskommuner i Hovedstaden overholder sociale klausuler om fair løn- og arbejdsvilkår og om uddannelse af elever og lærlinge. Indsatsteamet har stor bevågenhed fra politikere, arbejdsmarkedsparter og organisationer, der arbejder for ordnede forhold på arbejdsmarkedet i Danmark.

Du bliver en faglig og ledelsesmæssig frontfigur
Indsatsteamet søger nu en teamleder, der stiller sig i spidsen for indsatsen og kan indfri målene for den ambitiøse dagsorden om social bæredygtighed. Du skal lede 16 dedikerede medarbejdere med høj faglighed og forskellige baggrunde, der tilsammen udgør et meget specialiseret team. Du møder høj motivation, professionel sagsbehandling og tid til faglig sparring, og det skal du bevare og videreudvikle.

Som teamleder er dine primære opgaver at

  • være personaleleder for teamets medarbejdere og være rollemodel for god adfærd og gode resultater
  • deltage fagligt i de etablerede arbejdsgange og snitflader med øje for teamets faglige udvikling
  • sikrer den daglige drift med kapacitetsplanlægning, opgaveprioritering, kvalitet og rettidighed
  • bidrage til trivslen i kontoret og stille de rette rammer til rådighed, så teamet har de rette betingelser for at kunne løfte arbejdsopgaverne
Du og teamet udvikler og håndhæver Københavns Kommunes sociale klausuler og driver samtidig Det Fælles Indsatsteam mod Social Dumping i Hovedstaden – et samarbejde mellem 16 kommuner og offentlige institutioner. Du skal både styrke det tværfaglige samarbejde i organisationen og hente inspiration udefra, så teamet er på forkant med en dagsorden i hastig udvikling.

Sammen med kontorchefen og teamlederen for kontorets team for miljømæssige bæredygtige indkøb indgår du i kontorets daglige ledelse med et fælles ansvar for helhedstænkning, videndeling og samarbejde. I ledelsesteamet supplerer vi hinandens kompetencer ved at koordinere kontorets samlede opgaveportefølje og hjælpe hinanden gennem sparring i et åbent og ærligt ledelsesrum. For dig giver det et stort personligt handlerum til at uddelegere og lede, da du kender dit mandat og forventningerne til, hvornår teamet er en succes. Vi er generelt en arbejdsplads med visioner og ideer, og du har evnen til at følge ideerne til dørs, da du får en særlig rolle i at bygge bro til teamet, så ideer bliver til handling.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du, fx har erfaring som teamleder fra en interesse- eller brancheorganisation, en offentlig forvaltning eller en anden arbejdsplads med mange interessenter. Din profil favner også

  • kendskab til den danske model og det fagretslige system
  • erfaring med samarbejde med arbejdsmarkedsparter og overenskomstfortolkning
  • evne til at foretage kvalificerede juridiske vurderinger
Du skal desuden have solid erfaring med social bæredygtighed, herunder særligt løn- og arbejdsvilkår for at være en god og kompetent faglig leder og sparringspartner.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er empatisk og har en naturlig interesse for og nysgerrighed på mennesker. Du evner at skabe gode relationer både internt og eksternt.

Ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst med Københavns Kommune. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling, så du har de bedste forudsætninger for at få succes i din opgaveløsning.

Vi ønsker, at du tiltræder hurtigst muligt.

Stillingen er placeret i Center for Finans og Indkøb i Koncernservice, der er en del af Økonomiforvaltningen. Vi har til huse i et moderne kontormiljø på Borups Allé 177. Vi har travle perioder, men vi ønsker generelt en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, og vi har mange tiltag for at sikre et rart og hyggeligt arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Ann Louise Brix, der kan træffes på mail af5s@kk.dk. Du kan også sende en sms på 23 20 39 73, hvis du ønsker at blive ringet op.

Du kan læse mere om Københavns Kommunes indsats mod social dumping.

Vedhæft din ansøgning, CV og eksamensbevis/karakterudskrift.

Søg via linket senest torsdag den 12. november 2026
Vi afholder 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i uge 48.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Ann Louise Brix
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 23 20 39 73
Ansøgningsfrist 12/11/2026
Valgt stilling