WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Teknisk designer – vær med til at udarbejde geotekniske tegninger til jernbane- og anlægsprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Teknisk designer – vær med til at udarbejde geotekniske tegninger til jernbane- og anlægsprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
IKT leder til digitale jernbaneprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Teknisk designer – vær med til at udarbejde geotekniske tegninger til jernbane- og anlægsprojekter

Kunne du tænke dig at bruge dine tegnefaglige færdigheder i samspil med konstruktionsingeniører, geoteknikere og geologer på nogle af Danmarks mest komplekse anlægsprojekter?

Du vil få en rolle i visualiseringen af jordbundsforhold, boringer og konstruktioner, som danner grundlaget for fremtidens jernbane.

Sektionen Geoteknik er en del af Projektering og Normer, der er en afdeling i Banedanmark med fokus på interne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os, så du får rigtig gode muligheder for at være med til at forme vores udformning. Vi er samtidig en del af Teknik og Udførelse i landets største bygherreorganisation.

Som din kommende kollega siger:
”Jeg synes, det er fedt, at vi er gode til at tage sig af hinanden og hjælpe der, hvor vi kan.  Selvom vi kommer med forskellige fagligheder. Det mærkede jeg tydeligt, da jeg var ny i afdelingen - og det gjorde hele opstarten meget nemmere"

Om jobbet

Du får en alsidig rolle med stort ansvar, hvor du har ansvar for selv at planlægge og gennemføre dine opgaver. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • 3D-modellering af konstruktioner og geotekniske konstruktioner, herunder spuns-, stål- og betonkonstruktioner.

  • Udarbejdelse af brotekniske tegninger i både 2D og 3D til udbud og udførelse af både fornyelse og nyanlæg

  • Styring af tegninger og dokumenter i projekterings-, udbuds- og udførelsesfasen

  • Håndtering af as-built dokumentation

  • Assistere projekteringslederne med kontrol af fagmodeller

  • Visualiseringer til brug for præsentationer til interessenter

Hos Banedanmark udføres store og komplicerede anlægsprojekter rundt omkring i Danmark og de fleste projekter kommer forbi vores afdeling. Arbejdet består primært i at bistå vores ingeniører og geologer med arbejdet i at få optegnet tværsnit langs jernbanen, boreprofiler, banedæmninger, broer og støttekonstruktionerr. Der skal derfor holdes overblik over de forskellige faser i et projekt og sikres, at alle grænseflader er håndteret i en given opgave.

Dette foregår i tæt samarbejde med din teamleder, kollegaer og de fagspecialister der er tilknyttet det enkelte projekt. Ud over de forskellige fagområder, så skal der også tages hensyn til normer og regler, så den geotekniske undersøgelsesrapport bliver fyldestgørende og kan danne grundlag for projektering og validering i detailfasen.

Det bliver bl.a. din opgave at levere det tekniske input, som både anlægsprojekter og driften har brug for og samtidig varetage fagets leverancer og være med til at udvikle nye standarder og arbejdsgange.

Om dig

Vi forventer, at du har en baggrund som teknisk tegner, teknisk designer, bygningskonstruktør eller lignende. En alternativ vej ind i jobbet kan være, at du har opbygget din erfaring gennem flere års praktisk arbejde som teknisk tegner eller teknisk designer. Måske har du ikke den klassiske uddannelsesbaggrund, men til gengæld har du en god teknisk forståelse, erfaring med relevante digitale værktøjer og lyst til at sætte dig ind i nye fagområder.
Du har solid erfaring med at arbejde med MicroStation eller Autocad og finder det spændende at tilegne dig viden og sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Derudover ville det også være en fordel, hvis du også havde interesse eller erfaring med BIM. Det vil være gavnligt at du også har kendskab til OpenRoads og OpenRail og tidligere har arbejdet med punktskyer. Du arbejder struktureret og skaber overblik, så du kan prioritere, i en til tider travl hverdag. Du udfordrer gerne vores arbejdsgange og vaner med erfaringer, som du har med dig fra tidligere. Du kan fordybe dig i problemstillinger med en velfunderet faglig viden indenfor geologi og gerne også geoteknik, og som person er det vigtigt for dig at skabe netværk og sikre det gode samarbejde.

Dit nye arbejdssted

Du bliver en del af sektionen Geoteknik, hvor du får 25 af landets bedste kollegaer. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor lysten til at hjælpe hinanden er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen.

Dit kommende arbejdssted er som udgangspunkt Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrgade 43 i København. Der er også mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende cirkulære om organisationsaftale for tekniske funktionærer.  

Stillingen er indplaceret på basisløn efter stedtillægsområde V-VI (hovedstad) jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her. 

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,87 %

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. 

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her. 

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %. 

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. 

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3.3 – 4 hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her. 

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %. 



Ansøgning og kontakt                                                                                       

Vil du vide mere omkring stillingen så kontakt fg. teamleder i Geoteknik Martin Glendrup på tlf. 20598355

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. 

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Firma Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 Følg
Kontaktperson Martin Glendrup
Arbejdsadresse Carsten Nieburhs Gade
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 20598355
E-mail mglp@bane.dk
Ansøgningsfrist 22/09/2026
Valgt stilling