WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Teknisk Serviceleder - få ansvar for drift, mennesker og økonomi
Tysingehave Plejecenter - Lejre
Antal ledige jobs
53
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Medarbejder søges til jord- og betonarbejde samt grønne områder
JPS Anlæg ApS - Lejre
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til plejecenter i Tølløse
Tysingehave Plejecenter - Lejre
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Søger du gode kolleger og meningsfulde opgaver? Bliv en del af et stærkt kollegialt fællesskab i Lejre Kommune på det specialiserede voksenområde
Lejre Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Nærværende og struktureret teamleder til Botilbuddet Bramsnæsvig
Lejre Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Familieafdelingen – vil du være med til at samle kræfterne omkring børn og familier? 
Lejre Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 28/10/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Kirke Såby søger sælgere på 15-20 timer
Circle K Kirke Såby - Lejre
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Faglært Murer med speciale i fliser og klinker søges til stærkt renoveringsteam
Åvang Probyg Aps - Lejre
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Lejre Kommune søger en engageret virksomhedskonsulent. Er det dig?
Lejre Kommune - Lejre
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Dygtig køkkenmontør & servicemontør
Kolon A/S - Lejre
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Chauffør til inventarleverancer
Kolon A/S - Lejre
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut til Himmelev Behandlingstilbud
Region Sjælland - Lejre

Teknisk Serviceleder - få ansvar for drift, mennesker og økonomi

Kan du holde styr på teknik, mennesker og økonomi – og har du lyst til at være en vigtig del af hverdagen på et levende plejehjem?

Så har vi en spændende lederstilling til dig på Tysingehave Pleje- og Dagcenter i Tølløse.

Vi søger en teknisk serviceleder, som kan stå i spidsen for den daglige drift af vores hus og udearealer og samtidig være en nærværende og engageret leder for vores tekniske servicefunktioner.

Det er en stilling med bredt ansvar, stor selvstændighed og mange forskellige opgaver. Du skal både kunne tænke langsigtet, have styr på detaljerne og træde til, når noget skal løses her og nu.

Du får en central rolle i Tysingehaves hverdag

Som teknisk serviceleder er du med til at sikre, at Tysingehave fungerer som et trygt, velfungerende og rart hjem for vores 65 beboere – og som en god arbejdsplads for vores medarbejdere.

Du får ansvar for den samlede tekniske drift og vedligeholdelse, herunder:

  • planlægning og opfølgning på almindeligt og planlagt vedligehold
  • budgetansvar for vedligehold og indkøb
  • samarbejde med håndværkere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere
  • ansvar for husets IT-udstyr, telefoner, nødkald og GPS-trackere samt support og vejledning til medarbejderne
  • drift og vedligehold af bygninger, tekniske installationer og maskiner
  • drift og vedligehold af have, grønne arealer og vejanlæg
  • lovpligtige tilsyn og opfølgning på disse
  • ABA-anlæg, brandalarmering, brandslukningsudstyr og sikringssystemer
  • brandinstrukser og brandundervisning af medarbejdere
  • opfølgning på fakturaer, aftaler og kontraktforhold
  • Salto-nøglesystem og adgangsbrikker
  • kemisk APV
  • rengøring af hele huset samt tøjvask
  • affaldshåndtering og vinterforanstaltninger
  • praktiske opgaver i forbindelse med ind- og udflytning samt istandsættelse af boliger.

Du får ledelsesansvar for husassistenter og teknisk servicemedarbejder og bliver en del af den samlede ledelse på Tysingehave.

Du skal kunne mere end at få tingene til at virke

Vi leder efter dig, der både har teknisk faglighed og ledelsesmæssigt overblik.

Du har en håndværksmæssig uddannelse og gerne erfaring med drift og vedligeholdelse af større bygninger eller institutioner. Måske har du allerede erfaring som teknisk serviceleder, driftsleder, ejendomsleder eller lignende – eller du er klar til at tage næste skridt i din karriere.

Det vigtigste er, at du kan se dig selv i en rolle, hvor ledelse, koordinering og ansvar går hånd i hånd med din praktiske og tekniske faglighed.

Vi forventer, at du:

  • har ledelseserfaring, gerne med personaleansvar
  • har god økonomisk forståelse og kan arbejde med budgetter og indkøb
  • har erfaring med drift, vedligehold og tekniske installationer
  • arbejder struktureret og kan prioritere, når opgaverne er mange
  • kan planlægge vedligehold og følge op på, at opgaverne bliver løst
  • har gode IT-kompetencer og er fortrolig med digitale arbejdsredskaber
  • er tydelig, samarbejdende og anerkendende i din ledelse
  • kan skabe gode relationer til medarbejdere, beboere, pårørende, frivillige og samarbejdspartnere
  • har kørekort til personbil.

Du skal være praktisk anlagt og have lyst til at løse problemer, men du skal også kunne løfte blikket og se den samlede drift.

Og så må du gerne være den type leder, der kan bevare overblikket, når brandalarmen driller, IT'en driller, en leverandør ringer, en faktura skal kontrolleres – og der samtidig står en beboer og gerne vil fortælle dig noget.

Vi tilbyder dig

  • en selvstændig lederstilling med et bredt og spændende ansvarsområde
  • ansvar for den tekniske drift, økonomi og medarbejdere inden for området
  • en plads i ledelsen og mulighed for at præge den fortsatte udvikling af Tysingehave
  • en arbejdsplads med fokus på ordentlighed, samarbejde og arbejdsglæde
  • en hverdag, hvor du kan se, at det, du gør, har betydning for andre mennesker.

Her er der plads til mennesker

Selvom dit primære ansvar er den tekniske drift, er du en synlig del af hverdagen på Tysingehave. Vi ønsker, at du har lyst til at være med, når der sker noget i huset. Du må derfor gerne have interesse for beboerne og lyst til at give en hånd med ved arrangementer og aktiviteter.

Hos os er teknik og mennesker ikke to forskellige verdener. Når bygningerne fungerer, udearealerne er velholdte, og tingene er på plads, skaber det de bedste rammer for det vigtigste: et godt liv for vores beboere.

Praktiske oplysninger

Stillingen: Teknisk Serviceleder
Arbejdstid:
37 timer om ugen
Tiltrædelse:
1. december 2026
Ansættelse:
Efter gældende lederoverenskomst
Ansøgningsfrist:
30. september 2026

Vi afholder 1. samtale onsdag den 7. oktober 2026. En eventuel 2. samtale vil foregå onsdag den 14. oktober 2026.

Mellem de to samtaler vil du blive bedt om at besvare en personprofilanalyse og en færdighedstest. Resultatet af disse danner udgangspunkt for dialogen ved 2. samtale.

Straffeattest indhentes ved ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte forstander Susan Härtel på telefon 20 20 63 89.

Hvem er vi?

Tysingehave Pleje- og Dagcenter ligger i Tølløse og er et partnerskab mellem Holbæk Kommune og Danske Diakonhjem.

Vi har 65 plejeboliger, et aktivt dagcenter og en række fælles tilbud, som skaber liv og fællesskab i huset.

Vi lægger vægt på hjemlighed, nærvær og et tæt kendskab til den enkelte beboer. For os handler god pleje ikke kun om opgaver, men om mennesker, relationer og om at skabe et godt liv – også når man bor på plejehjem. På Tysingehave leves hele livet.

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Firma Tysingehave Plejecenter Følg
Kontaktperson Susan Härtel
Arbejdsadresse Sønderstrupvej
Postnr.: 4340
Kommune Lejre
Telefonnr. 2020 6389
E-mail sua@diakon.dk
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling