WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/10/2026
favourite-job-icon
Teknisk udbudskonsulent til teknisk bistand i it-udbuds- og transitionsprojekter
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
112
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Overlæge i reumatologi med funktion som SP-ansvarlig
Rigshospitalet - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Klinikassistent til hårtransplantation / Clinical Assistant – Hair Restoration
Copenhagen Private Clinic ApS - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Bæredygtighedskoordinator til regionens største renoveringer og byggeri - Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en erfaren medhjælper der vil være med til at skabe de gode rammer med nærvær, struktur og sjov.
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 26/09/2026
favourite-job-icon
Søger du som Pædagog , trivsel og arbejdsglæde, så kom og vær en del af Frederiksvej
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Fleksibel social- og sundhedsassistent søges til respiratoriske nattevagter hos skøn 13-årig dreng på Frederiksberg
Attrives - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Spiloppen søger engageret og fagligt dygtig pædagog
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Matematik- og fysikunderviser søges til fast stilling på Falkonergårdens Gymnaisum
Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 26/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Frederiksvej søger en afdelingsleder .
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
SOSU-hjælperelever til hovedforløb med start januar 2027; er du fyldt 25 år, får du voksenelevløn
Frederiksberg Kommune Hjemmeplejen - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en informationssikkerhedskonsulent, der kan få sikkerhed til at fungere i virkeligheden
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Teknisk udbudskonsulent til teknisk bistand i it-udbuds- og transitionsprojekter

Er du den, der aktivt og systematisk kan understøtte it-drifts- og videreudviklingsudbudsprojekter med tekniske analyser og teknisk viden, så vi i udbud sikrer at leverandørerne får de nødvendige dokumenter og specifikationer?

Kan du bistå vores leverandører med teknisk sparring og afklaringer når it-drifts- og videreudviklingsleverancer skal transitioneres fra én leverandør til en anden?

Har du lyst til at arbejde med nogle af Danmarks største og mest spændende udbuds- og transitionsprojekter?

Så er du måske vores nye kollega i kontoret Udbud.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og it-porteføljen
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er der ca. 1.800 ansatte. UFST er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen, og det er UFST’s vision at understøtte vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje, anskaffelse af nye it-løsninger, samt kommende modernisering af en af Danmarks største porteføljer af legacy-systemer.

Kontoret Udbud og dine arbejdsopgaver
Kontoret Udbud er udbudsenhed for hele Skatteforvaltningens konkurrenceudsættelse af større it-systemer, herunder samfundskritiske systemer. Kontoret har ansvaret for hele udbudsprocessen, herunder forudgående markedsanalyser, og den efterfølgende transition til ny aftale.

Kontoret består pt. af 17 medarbejdere i fire teams. Ud over teamet med tekniske udbudskonsulenter og test managere, er der teams med Udbudsjurister, projektledere, og porteføljeledelse. Vi søger nu en dygtig teknisk udbudskonsulent til at deltage i udbudsprojekter samt i de efterfølgende transitioner af drifts- og videreudviklingsaftaler fra én leverandør til en anden. Jobbet forudsætter en forståelse for tekniske sammenhænge i et driftsmiljø, og gerne inden for flere forskellige teknologier. Du vil altid arbejde sammen med en projektleder, men det forventes, at du selvstændigt kan drive og varetage konkrete tekniske opgaver i projekterne.

I din hverdag hos Udbud vil du bl.a. beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

  • Fungere som teknisk sparringspartner i udbudsprojekter
  • Før udbud: Indsamle relevant teknisk information og skaber overblik over det tekniske produktlandskab
  • Sikre, at systemet er beskrevet i forhold til alle tekniske grænseflader og underliggende connectivity
  • Sikre at der sammen med systemets interessenter gennemføres review af udbudsmateriale med fokus på teknikken
  • Besvare tekniske spørgsmål fra leverandører
  • Deltage i afklaringsworkshops med modtagende leverandør
  • Sikre at tekniske leverancer overholder krav, herunder formalia.
Hos Udbud bliver du en del af et stærkt og fagligt og udviklende miljø med bred kontaktflade til den øvrige organisation. Ordentlighed, stort engagement, omhu, hjælpsomhed og humor vægtes højt.

Hvad har du med dig?
Du har sikkert en mellem- eller længerevarende uddannelse eller tilsvarende relevant praktisk erfaring. Du har sikkert erfaring fra et job med tilsvarende opgaver, og en solid it-teknisk forståelse og gerne praktisk erfaring med it-driftsmiljøer. Du har måske erfaring med test og kvalitetssikring. Du trives med komplekse tekniske udfordringer. Du har måske en fortid som it-arkitekt, Service Delivery Manager, systemingeniør, driftsmedarbejder eller lignende.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med driftskontrakter, idet kontrakterne med leverandørerne vil være styrende for, hvad UFST som kunde vil kunne tillade sig at kræve.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du er fleksibel og vægter faglig stolthed og ordentlighed højt, og at du evner at opbygge gode samarbejdsrelationer med leverandører, i kontoret og på tværs af styrelsen.

Hvad tilbyder UFST?
UFST kan tilbyde dig en stor og spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, der understøtter, at styrelsen gennem drift og videreudvikling af it-løsninger sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor. Du får også:

  • Udfordrende arbejdsopgaver i en stor organisation med udviklings- og karrieremuligheder
  • En dynamisk, men uhøjtidelig arbejdsdag, hvor der er højt til loftet, og hvor der er fokus på trivsel.
  • Løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse
  • En arbejdsplads på Frederiksberg, tæt på offentlig transport og med privat parkeringskælder
  • Fleksibilitet i hverdagen.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 10. oktober 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Lars Møller på telefon 72370252. Samtaler afholdes løbende.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Der kan forhandles et kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Lars Møller
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72370252
Ansøgningsfrist 10/10/2026
Valgt stilling