WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Børne- og Ungerådgivere til Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Børne- og Ungerådgivere til Specialteamet i Børne- og Ungerådgivningen
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Laborant søges til vores fabrik i Grenaa
DE DANSKE GÆRFABRIKKER A/S - Norddjurs

Tilsynskonsulent til Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt søger tilsynskonsulent på tilbudsområdet med tiltrædelse 1. august 2026

 
Om Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med såvel private, som offentlige tilbud og plejefamilier inden for det specialiserede socialområde – vi fører tilsyn med ca. 1100 plejefamilier og 500 sociale tilbud. 

Grundlaget for socialtilsynets arbejde er Lov om Socialtilsyn. Socialtilsyn Midt, dækker geografisk hele landet, men opgaver primært i Region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn Kommune. 

 
Jobbet som tilsynskonsulent

Din arbejdsopgave er tilsyn med primært rusmiddelbehandlings - og forsorgstilbud. Der må påregnes en del kørsel og evt. overnatning ved tilsyn på Sjælland.

Som tilsynskonsulent skal du møde ca. en dag i ugen i Silkeborg. De fire andre dage udfører du tilsynsopgaver eller laver administrativt arbejde i forbindelse med tilsynet. Det administrative arbejde kan udføres enten i eget hjem eller i Silkeborg.

Vi søger en kollega som minimum har en mellemlang videregående uddannelse f.eks. socialrådgiver/socialformidler, pædagog eller anden relevant socialfaglig uddannelse.

Faglige relevante kompetencer:

Primær erfaring indenfor rusmiddelbehandling – eller forsorgsområdet, samt evt. myndighedsarbejde, tilsynsopgaver eller anden relevant erfaring.

Der vil ligeledes blive lagt vægt på relevant videreuddannelse på f.eks. diplom, master eller kandidatniveau.

  • Som tilsynskonsulent vil du indgå i et tværprofessionelt samarbejde med dygtige kollegaer 
  • Du skal kunne have fokus på at analysere, vurdere og beskrive den faglige kvalitet i sociale tilbud, hvilket forudsætter gode formidlingsmæssige kompetencer – både mundtligt og skriftligt 
  • Da du samtidig har en myndighedsfunktion skal du som fagperson kunne navigere i et arbejdsfelt, hvor kontrol, kvalitet og kvalitetsudvikling går hånd i hånd 
  • Jobbet som tilsynskonsulent forudsætter ligeledes, at du har viden om og erfaring med socialfaglige teorier og metoder 
  • Du skal have lyst og evne til at arbejde med IT som dit primære arbejdsredskab
Dine arbejdsopgaver
  • Føre driftsorienteret tilsyn med ambulante alkohol- og stofmisbrugsbehandlingstilbud, samt eventuelt andre sociale tilbud, i.h.t. Lov om Socialtilsyn.
  • Indgå i dialog og sparring med de sociale tilbud omkring kvalitet og udvikling
  • Indhente oplysninger, udarbejde tilsynsrapporter og opdatere tilbudsportalen m.v.
  • Sparring med kollegaer
Personlige kompetencer

Du skal have en anerkendende, undersøgende og nysgerrig tilgang til dine omgivelser og optræde troværdigt og tillidsskabende, både internt i organisationen og i kontakten med Socialtilsyn Midts mange samarbejdspartnere. Du kan og vil tage ansvar for en positiv dialog under tilsynet og har en klar og tydelig kommunikation. Du skal have lyst og evner til, at kunne agere i et arbejdsfelt, som til tider er uforudsigeligt og travlt, hvor overblik og systematik er en vigtig og nødvendig kompetence.

Endelig skal du arbejde efter vores tilsynsredskaber og du skal kunne arbejde struktureret og være fleksibel. 

Herudover vægtes det, du er:

  • Udadvendt og engageret
  • Selvstændig, effektiv og har gode samarbejdsevner
  • Omstillingsparat og brænder for at højne kvaliteten for samfundets mest sårbare og udsatte borgere
  • Positiv med en god portion humor
Vi tilbyder:
  • Du bliver en del af en organisation, hvor du – sammen med ca. 70 andre dygtige medarbejdere skal udvikle fagligheden samt præge og udvikle kulturen i vores organisation 
  • Et vigtigt, spændende og motiverende job
  • En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar
  • Fleksibel arbejdstid
  • At du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet 
  • Gode efteruddannelsesmuligheder internt og eksternt 
  • Fast supervision med ekstern supervisor

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

 
Fakta om tilsynet

Socialtilsyn Midt har ansvar for at godkende og føre tilsyn med de plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante alkohol- og stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i Region Midtjylland og Fåborg-Midtfyn. Socialtilsyn Midt er beliggende på Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg.

Yderligere information:
Hvis du har brug for mere viden, kan du læse mere om Socialtilsyn Midt på www.tilsynmidt.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Dengsø, telefon 2967 7317, tilsynskonsulent Allan Jessen telefon 2156 6376 og tilsynskonsulent Mette Holmgaard, telefon 2343 3708.

Ansøgningsfrist onsdag den 17. juni 2026. Der afholdes to ansættelsessamtaler, henholdsvis 24. og 26. juni.

Såfremt du indkaldes til ansættelsessamtale, vil du inden den egentlige samtale blive bedt om at løse en kort skriftlig opgave. (opgaven løses ½ time inden samtalen)

Tiltrædelse 1. august 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Der indhentes børneattester på de personer, der ønskes ansat.

Firma Silkeborg Kommune Følg
Kontaktperson Jesper Dengsø Jessen
Kommune Silkeborg
Telefonnr. +45 29 67 73 17
Ansøgningsfrist 17/06/2026
Valgt stilling