WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Tilsynsmedarbejder til Forst og Natur
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Tilsynsmedarbejder til Forst og Natur
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København

Tilsynsmedarbejder til Forst og Natur

Vær med til at sikre driften og sæt dit præg på udviklingen af fremtidens klimavenlige jernbane. Vær med til noget stort!

I den grønne vedligeholdelse ved Banedanmark udføres alle opgaver af eksterne entreprenører. Det stiller store krav til vores tilsyn, og vi har brug for dygtige tilsynsmedarbejdere, der sikrer, at vedligeholdelsen af de grønne omkring jernbanen sker som aftalt og beskrevet i kontrakten med leverandørerne. Som en del af sektionen Forst & Natur spiller du en central rolle i tilsynsopgaver på jernbanen i Sydjylland og på Fyn. Du vil blive tilknyttet kontoret i Fredericia.

Du er med til at sikre den daglige drift af jernbanen gennem bl.a.:

  • Tilsyn med vedligeholdelsesopgaver i henhold til kontrakter
  • Kombination af administrativt arbejde og fysisk tilsyn på jernbanen
  • Udarbejdelse af dokumentation og vidensdeling med kollegaer
  • Kvalitetskontrol af udført arbejde samt overvågning af arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed med mere
Så hvad kan du forvente?

  • En varieret stilling med muligheder for selvbestemmelse
  • En arbejdsplads, hvor vi støtter hinanden og skaber resultater sammen
  • Et grundigt uddannelses- og træningsforløb, der klæder dig på til jobbet
  • Udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Du vil selv blive en væsentlig del af den daglige planlægning
Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne, men natarbejde kan forekomme i forbindelse med specifikke opgaver og projekter.

Om os

Sektionen Forst og Natur består af to teams og du får mulighed for at forme vores fælles retning og bidrage til at nå sektionens mål. I dit nye team er vi i alt 11 medarbejdere fordelt på tre lokationer i hele landet, men vi samarbejder tæt på tværs af både hele landet og hele sektionen.

Vi tilbyder et spændende job med høj faglighed i et team med tryghed og uformel omgangstone på tværs af vores organisation.

Derudover får du mulighed for:

  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Primært udendørs arbejde i grønne omgivelser
  • Prioriteret firmabil til arbejdskørsel
Vi værdsætter vidensdeling, godt kollegaskab og tværfagligt samarbejde, så vi kan levere tilsynsopgaver af højeste kvalitet.

Hvem er du?

Vi søger en engageret tilsynsmedarbejder med:

  • Fagteknisk baggrund inden for grøn drift og vedligehold
  • Erfaring med skovarbejde, grønt drifts- eller anlægsarbejde eller evt. andet fagligt arbejde ved jernbanen. SR2/ ORF/S er en fordel.
  • Evne til at opbygge gode relationer og samarbejde positivt
  • Struktureret og systematisk tilgang til arbejdet
  • Gode IT-kompetencer
Kørekort til personbil er et krav.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet en helbredserklæring.

Hvis du vil være med til at sikre en grøn, stabil og sikker jernbaneinfrastruktur, er dette jobbet for dig!

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du videre mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Christian Bjergager på tlf. 23 36 16 23. Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtaler, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Firma Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 Følg
Kontaktperson Christian Bjergager
Arbejdsadresse Carsten Nieburhs Gade
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 23361623
E-mail CBRG@BANE.dk
Ansøgningsfrist 23/06/2026
Valgt stilling