I UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole oplever vi en stigende efterspørgsel på diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis, og vi søger derfor en ekstern lektor, til at være med til at styrke uddannelsen og undervisningen inden for familieterapi og relationel praksis.
Din profil
Vi forestiller os at du har erfaring med familieterapi og relationel praksis, og at du har lyst til og mulighed for primært at varetage supervision på uddannelsen.
Du kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre supervision, hvor teoretiske perspektiver, faglige elementer og refleksioner over disse inddrages, og hvor samspillet mellem teori og praksis er i fokus.
Du har kendskab til tendenser og strømninger inden for familieterapi og relationel praksis såvel nationalt som internationalt.
Du kan se en værdi i at bidrage til andres livslange læring, og befinder dig godt i rollen som supervisor for studerende, der har mange års praksiserfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at undervise voksne.
Du har en relevant professionsuddannelse med en relevant supervisionsoverbygning.
Om stillingen
Du superviserer på diplomhold omkring 4-6 gange per semester.
Supervisionen ligger typisk i tidsrummet kl. 9.00 -15.00.
Du udvikler og planlægger supervisionen i samspil med de øvrige undervisere og supervisorer på uddannelsen.
Du bliver en del af en stor uddannelsesinstitution i Syddanmark med 10.000 studerende på grunduddannelserne og 15.000 årlige studerende og kursister i efteruddannelsesområdet. Vi er ca. 1.000 medarbejdere i alt.
Du får kolleger med mange forskellige fagligheder, der har det til fælles at vi ønsker at facilitere praksisnær læring i høj kvalitet for alle vores studerende og kunder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelærer fra den 1. oktober 2026. Din maksimale årlige arbejdstid kan ikke overstige 500 timer og ansættelsen kan maksimalt være 3 år.
Dine primære arbejdssteder bliver Boulevarden 25 i Vejle.
Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år og sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Akademikernes forhandlingsområde) eller Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Vil du vide mere?
Så kontakt uddannelsesansvar for Diplomuddannelsen i Familieterapi og relationel praksis Jacob Cilius Vinsten Christiansen, jchu@ucl.dk, tlf. 2849 1175.
Sådan søger du
Du skal skrive en ansøgning, gerne i et kort format og vedlægge et fyldestgørende CV, samt dokumentation for dine teoretiske og faglige kvalifikationer.
Send din ansøgning senest den 20. september 2026.
| Firma | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg |
| Kontaktperson | Jacob Christiansen |
| Arbejdsadresse | Boulevarden |
| Postnr.: | 7100 |
| Kommune | Vejle |
| Telefonnr. | +4528491175 |
| jchu@ucl.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/09/2026 |