Uddannet hospitalsportør til Operationsafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Om stillingen En fuldtidsstilling som uddannet hospitalsportør ved Operationsafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen følger en fast 8-ugers grundplan med dagvagter på hverdage og fri i weekenderne. Arbejdstiderne varierer inden for tidsrummet kl. 07.30-17.00.
Operationsafdelingens portørteam består af 11 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med afsnitsledelsen og afdelingens øvrige personale.
Vi tilbyder
Et udfordrende og afvekslende arbejde i en moderne serviceorganisation
Et stærkt tværfagligt samarbejde
Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, faglighed og udvikling
Grundig introduktion og oplæring ved tiltrædelsen
Vi forventer, at du
Er uddannet hospitalsportør, gerne med erfaring fra en operationsafdeling
Har gode samarbejdsevner og kan bevare overblikket
Er fleksibel og trives i en omskiftelig hverdag
Kommunikerer tydeligt og professionelt med forskellige faggrupper
Er stabil, ansvarsbevidst og i stand til at arbejde selvstændigt
Bidrager positivt til det sociale og kollegiale fællesskab
Kan handle roligt og rationelt i pressede situationer
Har almindelige IT-kundskaber
Er indstillet på at bidrage til samarbejdet og udviklingen i det nye OP-område
Overholder gældende hygiejne- og sikkerhedsstandarder
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for hospitalsportører indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Yderligere oplysninger Driftsleder Rasmus Callesen, tlf. 30 63 68 29.
Ansøgning Ansøgningsfrist: 18.09.2026. Ansøgning sendes via link ”søg jobbet” - se her på siden.
Om os Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.