WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Udstationering til Belgien - Stedfortrædende forsvarsrådgiver og souschef til Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO (DANATO)
Udenlandske stillinger – Forsvarsministeriets område - København
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Udstationering til Belgien - Stedfortrædende forsvarsrådgiver og souschef til Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO (DANATO)
Udenlandske stillinger – Forsvarsministeriets område - København
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamchef for Udvikling og Forretningsejerskab i Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamchef for Databeskyttelse og Compliance i Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Erfaren chefkonsulent til strategisk ledelses- og organisationsudvikling
HR og Uddannelse - København
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Sektionsleder til Jura - Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Pressechef til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Økonomiministeriet - København
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Personalejurister til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (genopslag)
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Udstationering til Belgien - Stedfortrædende forsvarsrådgiver og souschef til Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation ved NATO (DANATO)

Vil du arbejde med forsvars- og sikkerhedspolitik i et dynamisk og spændende internationalt miljø?

Så har du muligheden for at søge en stilling som stedfortrædende forsvarsrådgiver og souschef i Forsvarsministeriets kontor ved Danmarks Faste Repræsentation til NATO (DANATO) i Bruxelles.



OM OS

Som stedfortrædende forsvarsrådgiver og souschef er du udstationeret af Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriets ni medarbejdere og to praktikanter samarbejder med medarbejderne udsendt fra Udenrigsministeriet og medarbejderne ved Danmarks Militære Repræsentation ved NATO (DAMIREP).

Arbejdet inden for Forsvarsministeriets ressortområde omfatter bl.a. Alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil, forsvarsplanlægning, byrdedeling, materielsamarbejde, nuklear afskrækkelse, luft- og missilforsvar, resiliens, krisestyring, kapacitetsopbygning, efterretningssamarbejdet, cyberforsvar og ressourcestyring. Herudover varetages ligeledes spørgsmål relateret til Ukraine og Arktis.



OM STILLINGEN

Forsvarsministeriets medarbejdere ved NATO arbejder med forsvarspolitiske forhold i rammen af NATO – men også i synergi med forsvarsrådgiverne ved EU. Du vil selvstændigt på Danmarks vegne skulle dække møder inden for dine arbejdsområder og forhandle med øvrige allierede.

Forsvarsministeriets kontor ved DANATO er en attraktiv og travl arbejdsplads for dig, som ønsker at beskæftige dig med internationalt samarbejde samt forsvars- og sikkerhedspolitik. En væsentlig del af arbejdet omfatter arbejdet for Danmarks forsvarspolitiske prioriteter –

primært – gennem forhandlinger i NATO’s fagkomitéer. Etablering af netværk og formidling af informationer både til andre landes repræsentanter og til hjemlige myndigheder er i den forbindelse vigtige processer.

Dine arbejdsopgaver vil blive nærmere fastlagt under hensyntagen til dine kvalifikationer og erfaringer samt den løbende prioritering og fordeling af sagsområder. Som kommende stedfortræder til forsvarsrådgiveren og souschef vil du i alle tilfælde skulle bistå chefen i ledelsen af forsvarsrådgiverne ved NATO og indgå i repræsentationens ledelsesteam sammen med repræsentanter fra Udenrigsministeriet og den militære repræsentation.



OM DIG

Du er akademiker eller officer med gennemført videreuddannelsestrin II for ledere, Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende udenlandsk uddannelse. Vi lægger vægt på, at du har et indgående kendskab til ministerområdet, herunder betydelig indsigt i politiske processer, fra arbejde i Forsvarsministeriets departement samt med ledelse. Du har desuden et godt kendskab til forsvars- og sikkerhedspolitik.

Du kan etablere overblik over flere komplicerede sagsområder, herunder rådgive og vejlede medarbejderne og kolleger. Du kan bidrage til udviklingen af medarbejderne gennem sparring og konstruktive tilbagemeldinger på produkter og forhandlingsforløb.

Du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk, herunder i stand til kort og koncist at formidle omfangsrige eller komplicerede sager. Du kan anvende din faglighed til at omsætte komplicerede problemstillinger til politiske handlemuligheder.

Du er analytisk skarp og har blik for muligheder frem for begrænsninger. Du forstår at se en sag fra flere sider. Du er udadvendt og er god til at skabe netværk.

Som person besidder du en stor portion selvstændighed, samtidigt med at du forstår værdien i at optræde som en holdspiller.

Varetagelsen af stillingen stiller betydelige krav til din fleksibilitet både hvad angår korte deadlines og mangeartede opgaver, men også i forhold til tilrettelæggelsen af dit arbejde. Arbejdskulturen i NATOs hovedkvarter stiller store krav til din tilstedeværelse. Hverdagen er præget af mange møder, der ofte strækker sig ud over normal arbejdstid.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.



ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er slået op både civilt og militært.

For civile ansøgere:

Du ansættes som specialkonsulent eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

For militære ansøgere:

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Derudover er det muligt at forhandle individuelle tillæg.

For både civile og militære ansøgere:

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FKOBST P.566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg. For interne kandidater kan man via Forsvarets HR-portal på FIIN finde information om forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Du har mulighed for at medbringe din familie. Generelt er der gode jobmuligheder for ægtefæller i Bruxelles. Europaskolen har en dansk linje for børn fra 4 år til og med gymnasiet, mens der er en dansk børnehave for børn i 2-4 års alderen.

Stillingen er til besættelse senest 1. februar 2027. Udstationeringsperioden er som udgangspunkt for en treårig periode med mulighed for forlængelse ét år - dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit faste tjenestested vil være Danmarks Faste Repræsentation til NATO, Boulevard Leopold III, 1110 Bruxelles, Belgien.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:

  • Bestået forsvarets fysiske basiskrav
  • Være helbredsgodkendt til status ”egnet C” og belastning middel (helbred og tænder).
  • Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
  • Sikkerhedsgodkendt til COSMIC TOP SECRET/CTS, og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet. Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for forsvarsrådgiverne ved NATO, Villiam Krüger-Klausen, på mail: DANATO-01@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jens Kristian Navntoft på tlf. 3266 5126 eller mail: PKOM-JKN@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart derefter.

Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Firma Udenlandske stillinger – Forsvarsministeriets område Følg
Kontaktperson Jens Kristian Navntoft
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 32665126
Ansøgningsfrist 01/10/2026
Valgt stilling