WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Udstationering til Eindhoven Holland og efterfølgende fast tjeneste i Karup - Militær flymekaniker A330-MRTT
Flyvestation Karup - Herning
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Udstationering til Eindhoven Holland og efterfølgende fast tjeneste i Karup - Militær flymekaniker A330-MRTT
Flyvestation Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Kærvang Fjorden, Stuen
Bostedet Kærvang - Morsø

Udstationering til Eindhoven Holland og efterfølgende fast tjeneste i Karup - Militær flymekaniker A330-MRTT

Er du flymekaniker og har du mod på at prøve kræfter med en fleksibel og strategisk flytype i et multinationalt miljø? Så kan vi tilbyde en stilling i Karup som en del Multinational Multirole Tanker Transport Unit (MMU) med forudgående omskoling og uddannelse under udstationering i Holland. Du vil her være med til at sikre, at enhedens A330-MRTT er klar til løse missioner over hele verden – fra strategisk transport, lufttankning og medicinsk evakuering.

Indtil basen i Karup står klar 1. januar 2029 vil typekursus, træning og uddannelse samt efterfølgende opgaveløsning og erfaringsopbygning foregå gennem udstationering til Holland med tjenesterejser til Spanien. Her du vil få mulighed for at dygtiggøre dig og lære af erfarne kollegaer, så du kan bringe dine kompetencer med dig til Karup, hvor du vil blive en afgørende brik i opbygningen af den nye enhed på dansk jord.



Om os

Multinational MRTT Unit (MMU) er et multinationalt samarbejde bestående af Holland, Luxemburg, Tyskland, Norge, Belgien, Tjekkiet, Sverige, Finland og Danmark. Denne stadigt voksende enhed opererer MRTT-fly med main operating base i Eindhoven samt en forward operating base i Köln. Derudover oprettes en forward operating base i Karup. I Karup vil Forsvarets ansatte arbejde tæt sammen med kollegaer fra de andre deltagende nationer for at operere og vedligeholde to MRTT-fly. Enheden har ansvaret for lufttankning, lufttransport og strategisk medicinsk evakuering til støtte for NATO- og nationale operationer. MMU opererer under operativ kontrol af European Air Transport Command.

MMU har en samlet maintenance-afdeling, der fungerer som post holder og varetager maintenance i både Eindhoven, Köln og Karup, men hver base har en separat maintenance chief med tilhørende line maintenance manager og dock crews. For at kunne ibrugtage Karup som operativ base i 2029 skal Flyvevåbnet have uddannet og trænet en række B1 og B2 flymekanikere. Denne uddannelse vil foregå i Holland og Spanien.

I Karup vil flymekanikerne blive organiseret i to dokke med hver deres dokleder og næstkommanderende, som håndterer vedligeholdelse og eftersyn op til og med A-checks. På trods organiseringen i dokke er der stor fleksibilitet i den daglige opgaveløsning som ofte sker på tværs af dokke, hvor medarbejderne primært er danskere, men hvor der også vil være kollegaer fra de øvrige deltagende nationer.



Om stillingen

Som flymekaniker på A330-MRTT vil du udføre både planlagte og akutte vedligeholdelses- og serviceopgaver til og med A-checks. Du bidrager til at klarmelde fly og flykomponenter med henblik på at levere indsættelsesparate fly til træning, øvelser og operationer. Arbejdet bliver gennemført efter hollandske military airworthiness regulativer, da hele flåden er ejet af NATO og registreret i Holland.

Som udgangspunkt vil arbejdet blive gennemført i Karup, men der kan lejlighedsvis blive behov for at støtte enheden under deployering, da den strategiske kapacitet deltager i operationer og øvelser over hele verden. Der kan desuden opstå behov for arbejde udenfor normal arbejdstid.

Du medvirker til at arbejdssikkerheden overholdes samt sørger for, at den foreskrevne dokumentation i forbindelse med vedligeholdelse af fly og komponenter føres. Du vil komme til at forestå kvalitetskontrol inden for eget ansvarsområde, og skal til hver en tid sikre, at de anvendte arbejdsinstruktioner og dokumentationer bliver overholdt.

Som erfaren tekniker kan der desuden blive mulighed for deltage i certificeringen af enhedens øvrige teknikere.

Dette opslag dækker over otte stillinger af lignende type, og der er behov for både B1- og B2-flymekanikere. Stillingen er derudover slået op til militær ansøgning i separat opslag. Den endelige beslutning om hvem der får certificeringsrettigheder besluttes af MMU baseret på den enkelte medarbejders uddannelses- og træningsniveau.



Om dig

Vi søger flymekanikere med en gennemført flyteknisk uddannelse (Part 66). Du besidder allerede Military Aircraft Maintenance License, eller du kan dokumentere et halvt års erfaring på et bredt udsnit af relevante vedligeholdelsesopgaver henover en toårig periode, således at du kan tildeles certifikat som B1 eller B2 flymekaniker indenfor en kort periode. Typekursus til MRTT vil blive tildelt som del af udstationeringen.

Din tekniske ekspertise er afgørende for at sikre, at flyene altid er klar til missioner. Du skal kunne analysere tekniske problemstillinger og arbejde efter hollandske luftdygtighedsregulativer. Din evne til at løse opgaver metodisk og sikre korrekt dokumentation vil være central for enhedens succes.

I MMU får du mulighed for at arbejde sammen med kollegaer med forskellig geografisk baggrund. Det kræver at du er åben overfor forskellige kulturer og metoder, og at du kan skabe gode relationer på tværs af sprog og specialer. Du skal derfor være klar til at navigere i et internationalt miljø.

Din hverdag vil være dynamisk og kræve at du kan håndtere uventede ændringer med ro og professionalisme. Du skal være klar til prioritere og tage det nødvendige initiativ, når der opstår udfordringer.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FKOBST P.566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg. Se mere om vilkårene for udstationering på HR-portalen på FIIN. Har du ikke adgang til FIIN, kan du i stedet kontakte HR-Konsulenten (se kontaktoplysninger længere nede under afsnit ”kontakt og ansøgning”).

Der vil desuden være mulighed for en pendlerordning jf. FKOBST P.566-2, tillæg E.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:

  • Være helbredsgodkendt til status ”Egnet A2” (helbred og tænder), belastning middel.
  • Bestået sprogtest i engelsk til SLP 2-2-2-1 ved Forsvarsakademiet.
  • Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET, og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. Dette betyder, at ansættelsen er betinget af, at du kan bestå en afprøvning ved Selektionen i Personelkommandoen. Afprøvningen består af en fysisk test, en helbredsvurdering og en psykisk robusthedsvurdering. Dato for afprøvningen vil blive meddelt efter samtalerne og vil skulle foretages og afklares inden vi iværksætter lønforhandling og ansættelse. Du kan læse om de fysiske krav på www.traenmedforsvaret.dk.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter. Udstationeringsperioden frem til 1. januar 2029 er som udgangspunkt opdelt i tre perioder:

  • Indledningsvist oplæringsforløb i Holland, som skal gøre dig bekendt og fortrolig med MRTT inden typekursus.
  • Typekursus til MRTT ved Airbus i Spanien fra 1. august 2027 til 30. oktober 2027.
  • On-the-job træning samt tjeneste i Holland med henblik på dygtiggørelse og om muligt opnåelse af status som certificerende flymekaniker indtil basen i Karup er klar senest 1. januar 2029 – muligvis tidligere.
Efter udstationeringsperioden i Holland, flyttes stillingen geografisk til den danske MRTT-enhed i Karup, hvor det forventes at du følger stillingen (med fast tjenestested Karup).

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige tjenestested er Eindhoven, Holland under udstationeringsperioden.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.



Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte major Brono Lauridsen Munch på telefon +45 728 12045. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lars Ole Køppen ved Personelkommandoen på tlf. +45 7281 9684.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2026.

Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Firma Flyvestation Karup Følg
Kontaktperson Major Brono Lauridsen Munch
Arbejdsadresse Herningvej 30-
Postnr.: 7470
Kommune Herning
Telefonnr. 72812045
Ansøgningsfrist 01/11/2026
Valgt stilling