WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Udstillingsansvarlig på Syddansk Universitetsbibliotek, Odense
Syddansk Universitet - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Udstillingsansvarlig på Syddansk Universitetsbibliotek, Odense
Syddansk Universitet - Odense

Udstillingsansvarlig på Syddansk Universitetsbibliotek, Odense

Syddansk universitetsbibliotek i Odense søger en dygtig medarbejder til at planlægge, koordinere og facilitere vores arbejde med forsknings- og kulturformidling, særligt på udstillingsområdet. Gennem de senere år er universitetsbibliotekets udstillingsaktiviteter væsentligt øget: Vi søger en kollega der med evner og engagement, kan bidrage til at videreudvikle og styrke bibliotekets strategiske profil på området.

Om jobbet

  • Ansvar for koordination og afvikling af bibliotekets udstillingsaktiviteter

  • Deltagelse i udvikling, planlægning og gennemførelse af bibliotekets publikumsrettede kampagner og events, herunder Citizen Science-aktiviteter

  • Samarbejde med kolleger fra SDU’s andre enheder fra Fællesadministrationen og eksterne partnere, herunder samarbejde med eksterne leverandører m.v.

Du vil desuden indgå i det daglige arbejde med publikumsrettet formidling og et bæredygtigt studiemiljø.

I det daglige vil du få plads i Team for Medier og Kommunikation i bibliotekets Administrationsafdeling, hvor du refererer til universitetsbibliotekets kommunikationschef.

Udviklingen af udstillingsaktiviteter er en strategisk vigtig indsats som finder sted i tæt samspil mellem den udstillingsansvarlige og universitetsbibliotekets andre enheder, fx Team for Special Collections og Afdelingen for Formidling og Undervisning, samt diverse fag- og forskningsmiljøer på SDU.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse og konkret erfaring inden for området

  • Du har lyst og evne til at arbejde udadvendt og udviklingsorienteret med inddragelse af kollegaer fra flere afdelinger

  • Du er omstillingsparat, kreativ, dynamisk og har gode samarbejdsevner

  • Du har gode sprogkundskaber (minimum dansk og engelsk) 

  • Du er en dygtig formidler, der kan omsætte komplekse budskaber til visuelt og kommunikativt stærke løsninger.

Følgende kvalifikationer er en fordel

  • Erfaring med formidlingsarbejde, herunder udstillinger

  • Kvalifikationer ift. projektarbejde

  • Erfaring med strategisk kommunikation samt udstillingsområdet 

  • Praktisk erfaring med bruger- eller kundeinddragelse 

  • Erfaring med at arbejde ud fra visuelle identiteter og designmanualer og sikre visuel konsistens

  • Erfaring med bred kontaktflade af samarbejdspartnere i en stor offentlig organisation og eksterne partnere 

  • Erfaring med dialog i forhold til faglige miljøer.

Personlige egenskaber
Du er omgængelig, robust, initiativrig og indstillet på at kommunikere med kollegaer, forskere, undervisere og studerende på SDU samt eksterne samarbejdspartnere. Du har praktisk sans, interesserer dig for de studerendes hverdag, forskernes projekter, er fleksibel og arbejder gerne både selvstændigt og sammen med kolleger på tværs af hele biblioteket.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst samt forhandling efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 6. november 2026 kl. 23.59.59.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen 
Kontakt Kommunikations- og Souschef Thomas Kaarsted på telefon 60112623.

Om os
Universitetsbiblioteket er 24-7 åbent for studerende og ansatte med betjeningstid fra kl. 8-16 på hverdage. Vi er et Verdensmålscertificeret og offentligt forskningsbibliotek med cirka 110 ansatte fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Vejle, Odense, Slagelse, Sønderborg og København og på mange faggrupper, som alle brænder for kontakten med universitetsmiljøet og den brede offentlighed. 

Vi er glade og stolte over vores arbejdsplads og vores funktion, og vi prioriterer trivsel, humor og arbejdsglæde højt. Vi har et godt sammenhold og hjælper gerne hinanden. 

Biblioteket arbejder ud fra en mission, vision og strategiske temaer – læs mere her https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket/strategi  

Syddansk Universitetsbibliotek er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige personalegoder som fx feriefond, kunstforening og mange kurser, herunder gratis adgang til Folkeuniversitetet, samt lokal kaffeordning. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsliv i form af flekstidsordning og mulighed for distancearbejde. 

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer.

Syddansk Universitet er et universitet i international klasse drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet. Det 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterede; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny – og ofte tværvidenskabelig – forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser. Læs mere: https://www.sdu.dk/da/om_sdu

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Firma Syddansk Universitet Følg
Kontaktperson Thomas Kaarsted
Arbejdsadresse Campusvej
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. 60112623
Ansøgningsfrist 06/11/2026
Valgt stilling