WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Uklassificeret post-introstilling i kirurgi
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Allerød
Antal ledige jobs
65
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Senior Legal Counsel, Denmark
Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S - Allerød
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vil du arbejde med finanslov, økonomistyring og ledelsesinformation i Hjemrejsestyrelsen?
Hjemrejsestyrelsen - Allerød
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til den kørende akutsygepleje i Nordsjælland
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Allerød
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Forklift Operator Wanted – Join the team in Lynge!
STUDENTCONSULTING DANMARK ApS - Allerød
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Faglig stærk medarbejder til køkkenet på Lyngdal
Lyngdal - Allerød
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagoger/pædagogiske assistenter søges til Børnehuset Kirsebærgården
Allerød Kommune - Allerød
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Nu har du chancen: Ledig pædagogstilling i Blommehaven
Allerød Kommune - Allerød
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælpere til nye faste vikarstillinger på Plejecenter Engholm
Allerød Kommune - Allerød
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vi mangler dig, der kan gøre en forskel på 15 minutter
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Allerød
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Anlægsgartner søges til gråt anlægsarbejde – mulighed for fastansættelse
Sjællands Vikarservice ApS - Allerød
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Naturfagslærer til Engholmskolens gruppeordning - Udskoling
Allerød Kommune - Allerød
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Er du pædagog med et hjerte der banker for nærvær og langsom pædagogik?
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

Uklassificeret post-introstilling i kirurgi

Uklassificeret post-introstilling i kirurgi Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Har du gennemført introduktionsuddannelsen i kirurgi og ønsker du at styrke dine kliniske og operative kompetencer inden næste skridt i din kirurgiske karriere?

Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital søger en læge til en uklassificeret post-introstillinger med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.

Stillingen er målrettet dig, der har gennemført en klassificeret introduktionsstilling i kirurgi og ønsker yderligere klinisk og operativ erfaring. Det kan eksempelvis være som forberedelse til en senere ansøgning om hoveduddannelse eller som led i en fortsat afklaring af dit karrierevalg.

Vi tilbyder målrettet kompetenceudvikling Fra starten lægger vi sammen med dig en individuel plan for din kliniske og operative udvikling med udgangspunkt i de kompetencer, du allerede har, og det næste skridt, du ønsker at tage i din kirurgiske karriere.

Da stillingen er uklassificeret, er den ikke omfattet af et formelt uddannelsesprogram eller godkendt som led i den lægelige videreuddannelse. Vi prioriterer dog løbende supervision, faglig sparring og struktureret kompetenceudvikling.

Du får mulighed for simulationstræning i blandt andet laparoskopi og endoskopi, tilrettelagt efter dine tidligere erfaringer og kompetencer.

Afdelingen har et stort patient- og operationsvolumen og varetager både akutte og elektive kirurgiske patientforløb. Det giver dig gode muligheder for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer inden for blandt andet:

  • modtagelse og vurdering af akutte kirurgiske patienter
  • præ- og postoperativ behandling
  • kirurgiske indgreb under relevant supervision
  • stuegang og ambulant opfølgning
  • endoskopi afhængigt af erfaring, kompetencer og afdelingens muligheder
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Vi ønsker samtidig at understøtte din videre kirurgiske karriere med mulighed for faglig sparring om blandt andet forskning, kvalitetsarbejde, undervisning og forberedelse til en eventuel senere ansøgning om hoveduddannelse.

Om Kirurgisk Afdeling Kirurgisk Afdeling er en del af en gastroenhed, som samler gastrokirurgi og gastromedicin. Enheden omfatter tre sengeafsnit med samlet cirka 60 senge samt ambulatorier, endoskopiafsnit og dagkirurgisk aktivitet.

De kirurgiske fagområder omfatter blandt andet akutkirurgi, kolorektalkirurgi og endoskopi.

Vi arbejder målrettet med at udvikle både den patientoplevede og den faglige kvalitet. Patientforløbene tilrettelægges med fokus på omsorg og omhu, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng, effektivitet og høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af en afdeling med stort fokus på samarbejde, supervision og uddannelse, hvor vi samtidig forventer, at du tager aktivt ansvar for din egen faglige udvikling og bidrager konstruktivt til afdelingens læringsmiljø.

Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte vurdering og behandling af akutte og elektive kirurgiske patienter, deltagelse i operationer og øvrige kirurgiske patientforløb samt stuegang og ambulant aktivitet.

Du deltager desuden i afdelingens vagtarbejde og – afhængigt af dit kompetenceniveau – i undervisning og supervision af yngre kolleger og andre faggrupper. Der kan efter nærmere aftale også være mulighed for deltagelse i kvalitetsudvikling, kliniske projekter eller forskning.

Opgaver og ansvar tilpasses dine dokumenterede kompetencer og udvikles løbende under ansættelsen.

Vagtforhold Vagten er aktuelt organiseret som en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt. Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet mellemvagtslaget, men den konkrete vagtplacering og funktion afhænger af dine kvalifikationer og kompetencer.

Herudover består vagtberedskabet af to bagvagtslag med henholdsvis erfarne reservelæger/speciallæger og overlæger.

Vi forventer, at du
  • har gennemført en klassificeret introduktionsstilling i kirurgi
  • har interesse for kirurgi og den samlede behandling af den kirurgiske patient
  • arbejder struktureret, ansvarligt og fagligt engageret
  • har gode kommunikative og tværfaglige samarbejdsevner
  • tager ansvar for egen læring og kompetenceudvikling
  • bidrager positivt til afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø og møder patienter, pårørende og kolleger med omsorg, respekt og professionalisme.
Relevante kurser samt erfaring med undervisning, kvalitetsudvikling eller forskning er en fordel, men ikke et krav.

Løn og ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Stillingstype: Uklassificeret post-introstilling i kirurgi

Ansættelsesperiode: 12 måneder fra 1. februar 2027 (eller efter aftale)

Startløn og pensionsprocent: Link indsættes automatisk via den elektroniske løsning.

Ansøgning Din ansøgning bedes indeholde en kort motivation for stillingen samt CV med oplysninger om tidligere ansættelser, opnåede kirurgiske kompetencer, kurser, undervisning, kvalitetsarbejde og eventuel forskningsaktivitet.

Ansøgningsfristen er d. 5. oktober 2026 og samtaler afholdes umiddelbart herefter.

Kontakt os For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Cheflæge Peter Svenningsen
Tlf. 48 29 52 04
Mail: peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen i Kirurgisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.



Læs mere om https://www.nordsjaellandshospital.dk/ og Kirurgisk Afdeling på hospitalets hjemmeside.



Firma Nordsjællands Hospital (Hillerød) Følg
Kontaktperson Peter Olsen Svenningsen
Arbejdsadresse Dyrehavevej
Postnr.: 3400
Kommune Allerød
Telefonnr. 48295204
E-mail Peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist 05/10/2026
Valgt stilling