Unik 1-årig introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi pr. 1. december 2026
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
2 læger søges til uklassificerede stillinger på B2H1 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup - Herlev
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
2 læger søges til uklassificerede stillinger på B2H1 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Bispebjerg Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
Introduktionsstilling i Intern medicin: kardiologi på Herlev og Gentofte Hospital
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København
Unik 1-årig introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi pr. 1. december 2026
Bliver du tændt af detektivarbejde, komplekse symptomer og masser af supervision? Søg en unik 1-årig introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi pr. 1. december 2026!
Er du klar til at kombinere pulsen i akutmodtagelsen med det dybe, kliniske detektivarbejde i reumatologien? Så har vi sammensat den perfekte I-stilling til dig: 6 måneder på Afdeling for Medicinske Sygdomme (Herlev) efterfulgt af 6 måneder på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (Frederiksberg).
Hvorfor vælge denne I-stilling?
Du får det bedste fra begge verdener:
Du får fuld fart på den brede intern medicinske udredning i Akutmodtagelsen i det første halve år og får kendskab til både diagnostisk og behandling af alle de gængse akutte medicinske tilstande – og fokuseret, ambulant detektivarbejde uden vagter i andet halvår, hvor du kommer til at gå i dybden med alt fra uspecifikke ledsmerter og diffuse symptomer til komplekse autoimmune gigt- og bindevævssygdomme.
Masser af supervision – du står aldrig alene: På Frederiksberg er der sat to speciallæger af hver dag udelukkende til supervision i ambulatoriet. På Herlev arbejder du tæt sammen med erfarne kolleger på alle niveauer hele døgnet og superviseret gennemgang i akutmodtagelsen er fast del af konceptet.
Hvad kommer du til at lave?
Første 6 måneder: Herlev-matriklen (Akut & bred intern medicin)
Din hverdag: Akut modtagelse, udredning og behandling i den medicinske Akutmodtagelse samt stuegang på sengeafsnit inden for lungemedicin, endokrinologi, geriatri eller infektionsmedicin.
Vagter: Du indgår i et trygt 8-skiftet vagthold i 2-holdsdrift.
Fokus: Hurtig diagnostik, skarp triagering og stærkt teamarbejde.
Sidste 6 måneder: Frederiksberg-matriklen (Reumatologisk fordybelse)
Din hverdag: Udredning og behandling af daglige ambulante gigtpatienter på en af Region Hovedstadens mest specialiserede enheder.
Arbejdstid: Hverdage kl. 08.00–15.24. Ingen vagter.
Fokus: Daglig morgenundervisning, dybdegående patientforløb og rig mulighed for at snuse til forskning, hvis du har forskerdrømme.
Hvem er du?
Du er læge med ret til selvstændigt virke og brænder for at opbygge et stærkt intern medicinsk fundament.
Du er nysgerrig af natur og finder motivation i den kliniske udredning, hvor svaret ikke altid står på første side i lærebogen.
Du ønsker at lære og udvikle dig i et miljø, hvor godt kollegaskab, læringskultur og højt humør er i højsædet.
Praktisk info og ansøgning
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Ansøgningsfrist: mandag d. 19. oktober 2026 (send ansøgning, CV og autorisationsbevis via linket).
Samtaler: Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 14–15 på Herlev Matriklen.
Vil du vide mere om den intern medicinske del? Kontakt Uddannelsesansvarlig overlæge Signe Frøssing (tlf. 29 64 39 24 / mail: signe.marie.brier.froessing.01@regionh.dk).
Vil du vide mere om den reumatologiske del? Kontakt Uddannelsesansvarlig overlæge Iben Jørgensen (38164275/ mail: Iben.joergensen@regionh.dk