Til enheden Vejviden søger vi en vejingeniør, der skal udarbejde udbudsmateriale, bidrage til tilsynet med vores vejes tilstand og udvælge strækninger der trænger til istandsættelse – gerne med et blik for at udvikle vejområdet gennem brug af fx ny teknologi.Om jobbet Som vejingeniør i Vejviden får du en central rolle i den daglige forvaltning med at forbedre vejenes tilstand samt udvikling af vejområdet. Dine opgaver vil bl.a. være at
- udarbejde udbudsmateriale for rammeaftaler og forestå kontraktstyring
- identificere og registrere behov for vedligehold og renovering af belægningerne på kommunens vejnet
- udvælgelse og klargøre strækninger til genopretning og vedligehold
- udarbejde faglige oplæg, sagsfremstillinger og budgetoplæg
- bidrage til udvikling af vejområdet blandt andet med afsæt i ny teknologi
Du får et tæt samarbejde med en række faggrupper og kolleger i Vejviden samt andre enheder i forvaltningen. Vi tilbyder en hverdag med stor faglig bredde, hvor du får en nøglerolle i at sikre godt samarbejde om at skabe gode vejbelægninger, der sikrer høj trafiksikkerhed, fremkommelighed og en effektiv drift af vejnettet.
Om dig Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller lignende inden for vej, anlæg, byggeri eller tilsvarende. Derudover lægger vi vægt på, at du
- har flere års erfaring med renovering af veje, baseret på data om vejenes tilstand
- er struktureret og beslutningsdygtig
- forstår vigtigheden af godt samarbejde
- er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift og dokumentere dit arbejde
- er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
- trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
- har kendskab og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
Om os Enheden Vejviden er en del af afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.
Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.
Løn- og ansættelsesvilkår Vi tilbyder en stilling med en 37-timers arbejdsuge. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen ligger på Islands Brygge og der er mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for AC. Forventet ansættelsesstart er den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Spørgsmål Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jonas Stræde på 21 22 64 47 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03. Du kan
læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her:
Søg via linket senest søndag den 9. august 2026 Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.