En stilling som kirkesanger ved Vestermarie og Nylars Kirker er ledig snarest muligt
Stillingen er på 12 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
· Lede salmesangen ved gudstjenester, kirkelige handlinger (bisættelser/begravelser, dåbsgudstjenester og vielser) og enkelte andre af kirkernes arrangementer.
· Bede indgangs- og udgangsbøn ved søndagens to gudstjenester (en i hver kirke).
· Deltage i en månedlig plejehjemsandagt.
· Hjælpe kirketjeneren med uddeling af salmebøger før gudstjenesten og eventuel oprydning efter gudstjenesten.
Som kirkesanger samarbejder du primært med præst, organist og graverne ved begge kirker, der fungerer som kirketjenere. Arbejdet som kirkesanger indebærer en høj grad af selvstændighed, når man forbereder sig på de gudstjenester og kirkelige handlinger, man skal medvirke ved.
Arbejdet som kirkesanger veksler mellem det faste (søndagsgudstjenester) og det, der dukker op med kort varsel (særligt bisættelser og begravelser). Der er fastlagt rammetid og rådighedstid for stillingen.
Vi lægger i Vestermarie og Nylars Kirker stor vægt på det musikalske niveau ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Derfor håber vi på at finde en kirkesanger, der har god sang-erfaring og har sans for den musikalske sammenhæng, en gudstjeneste er.
Som en kirkelig arbejdsplads lægger vi vægt på venlighed, respekt og rummelighed. Vi håber, du som kommende kirkesanger vil finde dig godt til rette i det.
Ansættelsesmyndighed er Nylars Menighedsråd. Arbejdssted er hele Vestermarie-Nylarsker Pastorat.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 333.748,- kr. – 475.590,- kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,- kr (nutidskroner)
OK tillæg på 1.082,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Cæcilie Jessen, telefon 29 39 39 87, menighedsrådsformand i Nylars, Ulrik P. Brandt, telefon 61 16 96 58, eller personale ansvarlig, Jens Georg Hansen, telefon 20 21 91 73
Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontaktperson Jens Georg Hansen, Rønnevej 105, Nylars, 3720 Aakirkeby eller på mail til 7555fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 04.10 2026, kl 12.00
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart efter
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, børne- og straffeattest.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
| Firma | NYLARS MENIGHEDSRÅD V/JENS GEORG HANSEN Følg |
| Kontaktperson | Jens Georg Hansen |
| Arbejdsadresse | Rønnevej |
| Postnr.: | 3720 |
| Kommune | Bornholm |
| Telefonnr. | 20219173 |
| jegh@revisky.dk | |
| Ansøgningsfrist | 04/10/2026 |