WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger to nye chefsygeplejersker til at stå i spidsen for næste kapitel i udviklingen af Danmarks største retspsykiatri
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Antal ledige jobs
169
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Chef – Specialization in Indian Curry Dishes and Sweets
ROYAL INDIAN ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariater: Jordemødre til delestilling mellem Fødegangen og Barselsgangen
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrersvende søges til serviceopgaver – du får firmabilen, vi fylder den med opgaver 🚐💨
Entreprise-Gruppen ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Underviser i oldtidskundskab
Roskilde Katedralskole - Roskilde
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
PhD Student in high-detail wind effects in urban areas - DTU Wind
DTU Wind - Roskilde
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Sjællands Universitetshospital i Roskilde, søger medarbejder til sterilcentralen
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny udfordring efter sommerferien?
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Bogholder til JUUL i Roskilde
Juul Danmark A/S - Roskilde
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Klinisk sygeplejespecialist til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
ZBC Food Hall i Roskilde søger en køkkenmedhjælper
ZBC - Roskilde
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Pizzabager søges til Pizzeria Il Padrino ApS – Pizza Baker Wanted – Join Pizzeria Il Padrino ApS
Pizzeria Il Padrino ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Vi søger to nye chefsygeplejersker til at stå i spidsen for næste kapitel i udviklingen af Danmarks største retspsykiatri

Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans er Danmarks største retspsykiatriske afdeling og en del af Amager og Hvidovre Hospital. Afdelingen spiller en central rolle i udviklingen af den specialiserede retspsykiatriske behandling i Danmark og behandler hver dag nogle af de mest komplekse patienter i det psykiatriske system.

I de kommende år skal vi styrke sammenhængen internt på Psykiatrisk Center Sct. Hans, på tværs af psykiatrien og somatikken på Amager og Hvidovre Hospital og i samarbejdet på tværs af den kommende Region Østdanmark.

Vi har høje ambitioner for kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og ledelse, og vi arbejder målrettet på at styrke vores faglige fundament og skabe de bedste rammer for patienter, medarbejdere og ledere.

Som led i denne udvikling styrker vi den sundheds- og sygeplejefaglige ledelse i Afdeling R. Derfor udvider vi afdelingsledelsen med en ekstra chefsygeplejerske og søger nu to chefsygeplejersker til retspsykiatrien. Sammen med den øvrige ledelse får I en central rolle i at sætte retning for udviklingen af et af Danmarks mest specialiserede behandlingsområder.

Behandlingsforløbene er lange, og særligt i Afdeling R, hvor patienter typisk er indlagt i op mod fem år. I så lange forløb, hvor en recovery-orienteret psykiatrisk behandling er målet, er et tæt samarbejde med almenpsykiatrien, kommuner, somatik og øvrige samarbejdspartnere afgørende. Sammen spiller de en vigtig rolle i patienternes recovery og rehabilitering.


Om stillingerne

De to chefsygeplejersker arbejder tæt sammen med cheflægen i Afdeling R. I får et fælles ansvar for afdelingens samlede udvikling, drift og strategiske retning, men med hver jeres ansvarsområder og udviklingsopgaver.

Vi arbejder målrettet med at styrke:

  • kvaliteten i behandlingen
  • patientsikkerheden
  • arbejdsmiljøet
  • samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og MED-systemet
  • ledelsen på tværs af organisationen
Vi arbejder blandt andet med:

  • fælles faglige tilgange og rammer på tværs af afsnit
  • mere sammenhængende patientforløb baseret på fælles patientforløbsbeskrivelser
  • tættere samarbejde på tværs af organisationen
  • fælles ledelse og fælles retning
  • styrket patientinddragelse
  • nedbringelse af tvang
  • en kultur præget af fælles ansvar, læring og udvikling
Udviklingen sker i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og MED-systemet, som spiller en vigtig rolle i arbejdet med at skabe et stærkt arbejdsmiljø, høj kvalitet og fælles retning for Afdeling R.

Som leder forventes du at arbejde ud fra Region Hovedstadens værdier: tillid, professionalisme, åbenhed og helhedssyn.


Chefsygeplejerske med ansvar for den lukkede retspsykiatri

Du får ledelsesansvar for den lukkede retspsykiatri i Udsigten.

Din opgave bliver at udvikle, samle og styrke den lukkede retspsykiatri gennem høj faglig kvalitet, stærk ledelse, samarbejde på tværs og fælles retning.

Mere konkret vil du blandt andet få ansvar for at:

  • videreudvikle den lukkede retspsykiatri
  • styrke kvaliteten i behandlingen og arbejdet med at nedbringe tvang
  • integrere dobbeltdiagnoseindsatsen i den kliniske praksis
  • udvikle og implementere fælles faglige tilgange og fælles ledelse
  • styrke patientinddragelsen i behandlingen
  • udvikle forebyggelsesindsatsen med fokus på både medarbejder- og patientsikkerhed
  • sikre budgetoverholdelse, god arbejdstilrettelæggelse og velfungerende vagtplanlægning i samarbejde med afdelingens ledere og medarbejdere

Chefsygeplejerske med ansvar for åbne, ambulante og tværgående tilbud

Du får ledelsesansvar for afdelingens to åbne afsnit, to ambulante enheder, det tværgående rehabiliteringsteam samt afdelingens kliniske sygeplejespecialister.

Din opgave bliver at udvikle de retspsykiatriske tilbud i de åbne afsnit og ambulatorierne i tæt samarbejde med de lukkede afsnit og almenpsykiatrien. Samtidig får du ansvar for de tværgående terapeut- og specialistfunktioner samt for udviklingen af nye organisatoriske og faglige løsninger.

Mere konkret vil du blandt andet få ansvar for at:

  • videreudvikle de åbne og ambulante retspsykiatriske tilbud
  • implementere fælles faglige tilgange og fælles ledelse
  • styrke patientinddragelsen i behandlingen
  • etablere et nyt afsnit for patienter med anbringelsesdom
  • stå i spidsen for samlingen af afdelingens ambulante funktioner i fælles rammer
  • drive integrationen mellem psykiatri og somatik i samarbejde med den øvrige afdelingsledelse
  • styrke behandlingen af somatiske lidelser hos patienter i retspsykiatrien
  • udvikle samarbejdet med kommuner, somatik og øvrige samarbejdspartnere om patienternes samlede rehabilitering og recovery
  • udvikle afdelingens specialistfunktioner og tværgående indsatser
Om Psykiatrisk Center Sct. Hans

Psykiatrisk Center Sct. Hans består af to afdelinger: Afdeling M, der varetager den integrerede dobbeltdiagnosebehandling, og Afdeling R, der varetager den specialiserede retspsykiatriske behandling af patienter med psykisk sygdom og retlige foranstaltninger.

Afdelingerne har hver deres speciale, men samarbejder tæt om fælles faglige og ledelsesmæssige opgaver. Som chefsygeplejerske bliver du en del af et stærkt ledelsesfællesskab med mulighed for løbende sparring og samarbejde med ligestillede ledelseskolleger på tværs af de to afdelinger. Sammen med centrets øvrige kliniske og ambulante tilbud arbejder vi for at skabe sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.

Psykiatrisk Center Sct. Hans er, ligesom Psykiatrisk Center Amager og Psykiatrisk Center Glostrup, en del af Amager og Hvidovre Hospital. Det betyder, at du som chefsygeplejerske bliver en del af et større hospitalsfællesskab med tætte relationer til både psykiatriske og somatiske ledelseskolleger. Du vil indgå i relevante ledelses- og faglige fora på tværs af hospitalet og bidrage til udviklingen af samarbejdet mellem psykiatri og somatik samt på tværs af de psykiatriske centre under Amager og Hvidovre Hospital.

På Psykiatrisk Center Sct. Hans er vi omkring 700 medarbejdere, der hver dag bidrager til behandling, forskning, uddannelse og udvikling. Vores arbejde bygger på høj faglighed, respekt, ansvar og udvikling, og vi har et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde, ledelse tæt på kerneopgaven og løbende faglig udvikling.

Psykiatrisk Center Sct. Hans er et af Danmarks største specialiserede psykiatriske centre og ligger naturskønt ved Roskilde Fjord.


Vi forestiller os, at du

  • har solid ledelseserfaring, gerne med erfaring i at lede gennem ledere
  • har relevant lederuddannelse på master-, kandidatniveau eller tilsvarende
  • er strategisk tænkende og samtidig en nærværende leder tæt på den kliniske virkelighed
  • kan skabe retning, følgeskab og udvikling i en organisation med komplekse kerneopgaver
  • har stærke kompetencer inden for organisering, prioritering og forandringsledelse
  • kan omsætte ambitioner til praksis og skabe resultater sammen med andre
  • er tydelig, involverende og samarbejdende i din ledelsesstil
  • har en naturlig autoritet og evner at gå forrest som rollemodel og kulturbærer
  • bidrager aktivt til en kultur præget af tillid, professionalisme, helhedssyn og fælles ansvar
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som chefsygeplejerske.


Har vi vakt din interesse?

Hvis du kan se dig selv i en af stillingerne, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser.

Vi opfordrer dig til i din ansøgning tydeligt at angive, hvilken af de to chefsygeplejerskestillinger du søger. Vi hører også gerne fra kandidater, der kan se sig selv i begge roller.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingerne eller ønsker at høre mere om opgaverne og organisationen, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Konstitueret centerchef Line Duelund Nielsen, tlf. 40 18 34 66
  • Cheflæge Peter Worm Jantzen, Afdeling R, tlf. 20 53 84 30

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag den 25. september 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 30. september 2026 og 2. samtalerunde mandag den 19. oktober 2026.

Der vil indgå personlighedstest mellem første og anden samtalerunde.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.



Firma Amager og Hvidovre Hospital Følg
Kontaktperson Line Duelund Nielsen
Arbejdsadresse Kettegård Alle
Postnr.: 2650
Kommune Roskilde
Telefonnr. 40183466
E-mail line.duelund.nielsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 25/09/2026
Valgt stilling