I Hvidovre Kommune har vi en ambition om at fremme borgernes muligheder for at bevare et selvstændigt og meningsfuldt liv trods de forandringer, som borgere med demenssygdom oplever. Vores daghøjskoletilbud er en del af denne ambition. Her er der er ansat en sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder, der driver de forskellige hold blandt andet tirsdagstilbuddet Aktive Liv samt holdtræning i Cognitive Stimulation Therapy onsdage og fredage (CST-træning).
For at styrke driften i tilbuddene og skabe kontinuitet for brugerne søger vi en dygtig makker tre dage om ugen, som kan hjælpe til med at drive Aktive Liv holdet samt CST træningsholdene.
Opgaver i Daghøjskolen Daghøjskolen er forankret i Paletten som er et tidligt forebyggelsestilbud på ældreområdet. Der er fokus på at fremme samspillet mellem Daghøjskolen og de øvrige aktiviteter i Paletten, som er et frivilligdrevet kultur- og træningstilbud for seniorer. Som aktivitetsmedarbejder i Daghøjskolen har du et tæt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer i forhold til visitering af borgere til de forskellige hold.
Opgaverne i Daghøjskolen er fokuseret omkring meningsfulde aktiviteter for målgruppen. Der er et godt samarbejde med civilsamfundet om forskellige tilbud, ligesom Daghøjskolen i egne aktiviteter har frivillige kræfter tilknyttet.
Der er fokus på at inddrage naturbaseret sundhedsfremme, hvor det giver mening i tilbuddene, ligesom brugernes medinddragelse i form og indhold er essentiel. Daghøjskolen arbejder med kompenserende strategier ligesom hjælpemidler og velfærdsteknologi indgår, med henblik på mestring af hverdagslivet.
Derudover er aktivitetsmedarbejderen hjemmevant med at anvende omsorgssystemet Cura til sundhedsfaglig dokumentation og fortrolig med at køre minibus med manuelt gear, når der køres ud med Aktive Liv holdet.
Hvem er vores nye Kollega? Den kollega vi søger, er sundhedsfagligt uddannet, og vi ser gerne at du har erfaring med målgruppen borgere med demens i den tidlige fase. Erfaring med holdtræning er en fordel, men ikke et krav. Du skal kunne agere som støtte, fysisk såvel som mentalt, for målgruppen når I tager på udflugter med offentlig transport.
Som person er du positiv og udadvendt, ikke bange for at tage fat i forskellige arbejdsopgaver, stort som småt. Du er hold spiller og trives i et makkerskab hvor din vigtigste opgave bliver at støtte op om driften af de forskellige hold, sammen med Daghøjskolens aktivitetsmedarbejder.
Du har forståelse for det gode kollegaskab, og er selv en aktiv del af at vi alle kan grine sammen i løbet af en arbejdsuge.
Paletten har fokus på at udvikle tilbud i samspil med civilsamfundet, og daghøjskolemedarbejderen er også en bidragyder i at opsøge og udvikle nye samarbejder med civilsamfundet, både til glæde for Daghøjskolens brugere og resten af Paletten.
Hvad tilbyder vi? Du får placering i Paletten og bliver en del af en lille kollegaflok der tæller; to forebyggelseskonsulenter, to aktivitetsmedarbejdere der understøtter de frivillige holdledere, en deltids cafémedarbejder, en sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder og en vandreholdschauffør tilknyttet Daghøjskolen, samt daglig leder.
Vi arbejder selvledende, hvilket sikrer fleksibilitet i opgaveløsningen, men også kræver et øget fokus på prioritering og koordinering. Vi er en arbejdsplads der vægter åbenhed, dialog og engagement, ligesom anerkendende kultur er en del af vores dna i Hvidovre Kommune.
Stillingen er på 20 timer ugentligt og arbejdstiden er tirsdag og onsdag klokken 9-16 samt fredag fra klokken 9-15.
Det er en tidsbegrænset stilling fra 1.11.2026 – 30.6.2028. Der vil muligvis være mulighed for forlængelse.
Du er meget velkommen til at kontakte leder af Paletten Betina E. Rasmussen på telefon 4185 0066 eller Sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder Anni K. Christensen på telefon 4175 0790 for dialog om stillingen. Anni træffes bedst mellem kl. 14.30 -15.30.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 23.9.2026
Ansættelse ønskes pr. 1.11. 2026 og samtaler forventes afholdt fredag d. 2.10.2026
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn, i forhold til kvalifikationer og funktioner.
Paletten hører organisatorisk under Sundhed og Forebyggelse i Center for Sundhed og Ældre, Hvidovre Kommune. Vi har røg og nikotinfri arbejdstid i Hvidovre Kommune.