WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre en forskel for voksne borgere i Hørsholm kommune
Hørsholm Kommune, Rådhuset - Hørsholm
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre en forskel for voksne borgere i Hørsholm kommune
Hørsholm Kommune, Rådhuset - Hørsholm
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Årets anden opnormering - vil du være med til at forme fremtidens myndighedsarbejde
Hørsholm Kommune, Rådhuset - Hørsholm
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Hjemmeservice
RENICE ApS - Allerød

Vil du gøre en forskel for voksne borgere i Hørsholm kommune

Vi søger to engagerede rådgivere til Voksenmyndighed, som vil være med til at udvikle fremtidens socialfaglige indsats sammen med os.

I Hørsholm Kommune har vi en klar ambition: Vi ønsker, at flest mulige borgere får den rette hjælp og støtte til at mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe sammenhængende, kvalificerede og virksomme indsatser for borgerne.

Vi søger nu to nye rådgiverkollegaer, der har lyst til at blive en del af en fagligt stærk afdeling, hvor udvikling, samarbejde og borgerens perspektiv er omdrejningspunktet for vores arbejde.



Om os

I Voksenmyndighed arbejder vi med en bred vifte af sociale indsatser efter serviceloven og har samtidig fokus på specialisering og høj faglig kvalitet. Vi arbejder blandt andet med specialisering indenfor:

  • Misbrugsbehandling

  • Midlertidig støtte i eget hjem

  • Botilbud

Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling, hvor målet er at bringe myndighed og udfører tættere sammen om borgeren og opgaven, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige løsninger.

Det giver et stærkt fagligt miljø med mange tværgående drøftelser, forskellige perspektiver og dygtige kollegaer, som bidrager til at udvikle indsatsen omkring den enkelte borger.



Dine opgaver

Som rådgiver vil du blandt andet:

  • Behandle og følge op på sociale myndighedssager på voksenområdet

  • Udarbejde socialfaglige vurderinger, VUM 2.0 og træffe afgørelser

  • Samarbejde tæt med borgere, pårørende og samarbejdspartnere

  • Deltage i tværfaglige drøftelser om indsatser og løsninger

  • Bidrage aktivt til udviklingen af området og de faglige metoder

  • Skabe sammenhæng mellem borgerens behov og de tilbud, der iværksættes



Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler

  • Har erfaring med myndighedsarbejde på voksenområdet eller lyst til at udvikle dig inden for området

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et stærkt kollegialt fællesskab

  • Har gode samarbejdsevner og ser værdi i tværfaglige perspektiver

  • Er fagligt nysgerrig og trives med udvikling og forandring

  • Kan skabe tillidsfulde relationer til borgere og samarbejdspartnere



Vi tilbyder

  • To spændende stillinger i en afdeling med høje faglige ambitioner

  • Mulighed for at præge udviklingen af voksenområdet i Hørsholm Kommune

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på sparring og videndeling

  • Tæt samarbejde mellem myndighed og udfører

  • Faglig udvikling, supervision og kompetenceudvikling

  • Fleksibilitet og mulighed for indflydelse på egen opgaveløsning



Derfor skal du vælge os

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når forskellige fagligheder bringes i spil. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, refleksion og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Sammen arbejder vi for, at borgere i Hørsholm Kommune mødes med høj faglighed, respekt og indsatser, der gør en reel forskel.

Du bliver en del af et lille og engageret team bestående af tre rådgivere (udover disse to stillinger), en koordinator og en praktikant. Vi har kontor i samme afdeling som Børnemyndigheden, og vi værdsætter det tætte kollegiale fællesskab og samarbejde på tværs. Hverdagen er præget af en uformel og imødekommende kultur, hvor vi ofte mødes til et grin over kaffen i køkkenet eller en faglig snak på gangen.

Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsdage og gode parkeringsforhold ved arbejdspladsen.

Har du lyst til at være med på rejsen? Så glæder vi os til at høre fra dig.



Løn og andet

Vi forventer at stillingen indplaceres efter gældende overenskomsten. Startlønnen vil derfor være 37.895,56 kr. pr. måned ekskl. pension. Afhængig af din uddannelse, anciennitet og kvalifikationer, kan der være mulighed for forhandling af tillæg.

Frist for ansøgningen 17.9.2026

Ansættelsessamtaler d. 22.9.2026

Opstart 1. november 2026

Fuldtidsstilling

Vil du høre yderligere er du velkommen til at ringe til myndighedsleder Sidse Dahlberg på tlf. nr. 23467792

Firma Hørsholm Kommune, Rådhuset Følg
Kontaktperson Sidse Dahlberg
Arbejdsadresse Slotsmarken
Postnr.: 2970
Kommune Hørsholm
Telefonnr. 23467792
E-mail sid747@horsholm.dk
Ansøgningsfrist 17/09/2026
Valgt stilling