WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Vil du lede den grønne drift i Sorø Kommune? Vi søger en fagligt stærk driftsleder
Vej og Park - Sorø
Antal ledige jobs
59
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Assistent søges til Filadelfia
Filadelfia Videnscenter - Sorø
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder søges til Filadelfia
Filadelfia Videnscenter - Sorø
Ansøgningsfrist: 24/10/2026
favourite-job-icon
Dansklærer på Holbergskolen og måske vores kommende læsevejleder
Holbergskolen - Sorø
Ansøgningsfrist: 24/11/2026
favourite-job-icon
Bliv campmedhjælper hos Science Talenter/Astra
Astra - Sorø
Ansøgningsfrist: 24/11/2026
favourite-job-icon
Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger Sygeplejerske/SSA til aftenvagt
Center for Neurorehabilitering - Sorø
Ansøgningsfrist: 22/11/2026
favourite-job-icon
Overlæge til Epilepsihospitalet Filadelfias Børneafdeling
Børn med epilepsi (Neuropædiatrisk Afd.) - Sorø
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Fast job lørdag og søndag med kørsel og rengøring – Dianalund/Midt- og Vestsjælland
Service Danmark - Sorø
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Chauffør til transport af elever
Sørby Esport Respawn - Sorø
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
GENOPSLAG - Vi vokser med opgaven, og mangler derfor en matematiklærer
Frederiksberg Skole - Sorø
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
Massør til fast firmaaftale i Sorø - med fleksible tider
RaskRask.dk ApS - Sorø
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Massør til faste firmaaftaler i Sorø og omegn
RaskRask.dk ApS - Sorø

Vil du lede den grønne drift i Sorø Kommune? Vi søger en fagligt stærk driftsleder

Brænder du for træer, grønne områder og nærværende ledelse? Kan du både se forskel på en bøg og en bakkeblomst og samtidig omsætte data til effektiv drift? Så er du måske den nye driftsleder, vi søger til Vej og Park i Sorø Kommune.

Vi opretter en ny nøglestilling, der skal styrke planlægningen af vores grønne områder og sikre synlig ledelse tæt på medarbejderne i marken. Du bliver bindeleddet mellem faglig viden, digitale værktøjer og den daglige drift og får en central rolle i udviklingen af vores grønne områder.

Vi tilbyder
Som driftsleder for de grønne områder får du en varieret hverdag med stor indflydelse på både drift og udvikling. Du bliver en del af en lille, velfungerende administration med flad struktur, korte beslutningsveje og et tæt samarbejde med både kolleger, medarbejdere og myndighedsområdet.

Dine opgaver bliver blandt andet at:
  • Udøve nærværende og synlig ledelse af vores udemedarbejdere.
  • Sikre den daglige planlægning, prioritering og koordinering af opgaver.
  • Arbejde med data fra Geonote og driftssystemer i tæt samarbejde med trafikmyndighed og vores digitaliseringsmedarbejder.
  • Omsætte data og registreringer til konkrete driftsopgaver og langsigtet planlægning.
  • Bidrage til udviklingen af fremtidige plejeplaner for kommunens grønne områder.
  • Sparre med kolleger og søsterafdelinger om faglige løsninger og tilbud.
  • Bidrage til udviklingen af driften og styrke samarbejdet på tværs af organisationen.
Stillingen er nyoprettet, hvilket giver dig en unik mulighed for at præge både indholdet i jobbet og samarbejdsfladerne til resten af organisationen.

Vi tilbyder desuden:
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse.
  • Faglig og personlig udvikling gennem tæt sparring med ledelse og kolleger.
  • Fleksible muligheder for arbejdstilrettelæggelse gennem vores flextidsordning.
  • En arbejdsplads præget af tillid, dialog og humor.
  • Dygtige og engagerede kolleger med stor faglig stolthed.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med mødetid mandag til torsdag kl. 7.30-15.30 og fredag kl. 7.30-12.30.

Vi søger
Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund som eksempelvis landskabsarkitekt, skov- og landskabsingeniør, arborist eller lignende. Det vigtigste er, at du har solid plantefaglig viden og erfaring med drift af grønne områder.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har indgående kendskab til drift og vedligeholdelse af grønne områder.
  • Har stærke kompetencer inden for træpleje, træbeskæring og arbejde omkring træers rodzoner.
  • Har lyst til at tage ledelsesansvar og trives med at skabe retning og struktur.
  • Kan samarbejde med både medarbejdere, myndigheder og kolleger på tværs af organisationen.
  • Har interesse for digitalisering og kan anvende data som et aktivt styringsværktøj.
  • Har forståelse for eller interesse i maskiner og materiel inden for Vej og Park-området.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til TRAQ (Tree Risk Assessment Qualification), men det er ikke et krav.

Derudover forventer vi, at du har kørekort til personbil.

Om Vej og Park
Vej og Park er en del af Sorø Kommune og arbejder hver dag for at skabe attraktive, sikre og velfungerende uderum for borgere og besøgende. Vi løser opgaver inden for grøn drift, vejvedligeholdelse, vintertjeneste, skadedyrsbekæmpelse og en række andre driftsområder.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stor frihed under ansvar og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Hos os får du mulighed for at være tæt på beslutningerne og se resultaterne af dit arbejde direkte ude i byrummet, parkerne og de grønne områder.

Hvis du kan se forskel på en bøg og en bakkeblomst, har blik for både mennesker og drift og motiveres af at udvikle fremtidens grønne områder, så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. januar 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg i forhold til dine kompetencer og erfaring.

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 07.30-15.30 og fredag kl. 07.30-12.30.
Vej og Park tilbyder desuden fleksibilitet gennem en flextidsordning, som giver mulighed for at tilrettelægge arbejdet med respekt for både opgaverne og privatlivet.

Ansættelsen er en fast stilling.

Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
Firma Vej og Park Følg
Kontaktperson Jacob Asbjørn Jacobsen
Arbejdsadresse Industrivej
Postnr.: 4180
Kommune Sorø
Telefonnr. 20 41 01 29
E-mail jasbj@soroe.dk
Ansøgningsfrist 08/10/2026
Valgt stilling