På Fjends Friskole og Børnehus er vi i en spændende udvikling med vækst, nye muligheder og stærke ambitioner for vores børn og unge. Derfor søger vi en engageret og dygtig lærer, som har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor nærvær, faglighed og udvikling går hånd i hånd.
Vi søger en lærer, som kan undervise i flere af følgende fag: Dansk, Matematik, Engelsk, Musik og Madkundskab.
Vi ser desuden meget gerne, at du brænder for projektbaseret læring og ser mulighederne i at bruge udelivet som en naturlig del af undervisningen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
· Er en faglig stærk lærer med et tydeligt didaktisk ståsted.
· Kan skabe inspirerende undervisning med blik for både faglighed og fællesskab.
· Trives i en skole præget af udvikling, hvor ikke alle processer er færdige endnu.
· Har lyst til at være medskaber af kultur, traditioner og nye initiativer.
· Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til det professionelle samarbejde.
· Ser muligheder frem for begrænsninger og har mod på at gå nye veje.
Fjends Friskole og Børnehus er en skole og et børnehus i udvikling. Vi arbejder ud fra vores kerneværdier: Faglighed - Fællesskab – Virkelyst – Ligeværd – Natur - Bevægelse
Disse værdier er fundamentet for vores hverdag og danner rammen om både undervisning, samarbejde og udvikling. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på skolens fortsatte rejse og være en vigtig del af et engageret medarbejderteam. Vi tilbyder:
· En arbejdsplads med højt til loftet og korte beslutningsveje.
· Mulighed for at præge skolens udvikling.
· Engagerede kolleger, elever og forældre.
· En hverdag præget af frihed, ansvar og nærvær.
· Mulighed for at bringe egne idéer og kompetencer i spil.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder, Line Madum Hansen på 36229003.
Ansøgningsfrist: 11. september 2026 kl. 12.00. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat
| Firma | S/I Fjends Friskole og Børnehus Følg |
| Kontaktperson | Line Madum Hansen |
| Arbejdsadresse | Langgade |
| Postnr.: | 8800 |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | 36229003 |
| line@fjendsfriskole.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/09/2026 |