- og vil du være en del af den tværfaglige udvikling vi har igangsat?
Tingagergården er et døgndækket botilbud efter § 107 og §85. Der bor 23 borgere over 18 år, som alle har udfordringer indenfor autismespektret og udviklingshæmning og deraf varig nedsat psykisk funktionsevne.
Alle borgere på Tingagergården har behov for støtte til at strukturere hverdagen og på forskellig vis guides mod indfrielse af deres ønsker og drømme. Den socialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i inddragelse og involvering af borgeren, mhp. at styrke og udvikle selvstændighed og livsmestring.
En del af borgerne er tilknyttet eksterne dagtilbud, uddannelse, praktik eller beskæftigelse.
Om stillingerne
Vi arbejder som udgangspunkt med metoderne KRAP, LA2 og Åben Dialog, og der er fokus på at sikre sammenhæng mellem daglig praksis, relationel tilgang og borgerens individuelle mål, egne ønsker og drømme.
Som ansat på Tingagergården indgår man i teams på 4-5 medarbejdere omkring en gruppe borgere, hvor man, som kontaktperson varetager den primære tovholderfunktion for 2-3 borgere, i tæt samarbejde med resten af teamet.
Vi søger en ergoterapeut og en pædagog, der begge:
Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismespektrumforstyrrelse, psykiatriske tillægsdiagnoser (fx angst, depression, OCD, ADHD) samt viden om konflikthåndtering.
Vi tilbyder:
Alle borgerne har en autismespektrumforstyrrelse og begavelse under eller i den lave ende af normalområdet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Harnisch telefon 41855697. På hverdage mellem kl. 9.00-14.00. Evt. spørgsmål kan desuden stilles via mail: harmar@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20. september 2026.
Vi forventer samtalerne finder sted i uge 39 på Tingagergården, Tilst Skolevej 17, 8381 Tilst.
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
20-09-2026
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Martin Harnisch |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +4541855697 |
| Ansøgningsfrist | 20/09/2026 |