WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være med til at gøre den grønne trepart til virkelighed?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C - Odense
Antal ledige jobs
371
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Digital markedsføringsmedarbejder - Vikariat.
MEDSHOP.DK ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
favourite-job-icon
Maler m/k søges.
ODENSE BOLIG A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Flex stilling som køkkenmedarbejder på Botilbuddet Sedenhuse
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Er du én af Sanderumskolens to nye naturfagslærere - så læs endelig videre
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Morgenfrisk køkkenmedhjælper til City Hotel Nattergalen
City Hotel Nattergalen - Odense
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Springer til Plejehjemmet Sukkerkogeriet
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Associate Professor in International Implementation of Musculoskeletal Treatment Programmes (Part-Time)
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent søges til Stadiongruppen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
�� Social- og sundhedshjælper søges til Stadiongruppen ��
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Fagligt dedikerede medarbejdere til ny SPS-rådgivning på Syddansk Universitet
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Assisterende rehabiliteringsleder til Fællesskabet Kochsgade
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Vil du være med til at gøre den grønne trepart til virkelighed?

Har du naturfaglige kompetencer, og vil du være med til at implementere den Grønne Trepartsaftale gennem spændende tilskudsopgaver? Vil du være en del af et fagligt stærkt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Vil du være en del af et fagligt stærkt team til gavn for miljøet
Vi søger en kollega til vores enhed ”Tilskud – Vand & Natur”, som har ansvaret for at udvikle og administrere nogle af de tilskudsordninger, der skal hjælpe med at omlægge landbrugsjord til natur, samt sikre bedre vandløb.

”Vi har rigtig mange interessante og spændende opgaver inden for tilskudsområdet, som skal løses de kommende år: vi skal forsætte arbejdet med at give tilskud til vand og natur, dvs. tilskud til at lave kvælstofvådområder, restaurere vandløbene og udtage lavbundsjorde. Vi skal også fortsat have fuld fokus på den nye tilskudsordning til skovrejsning og vi skal arbejde videre med it-systemet MARSfortæller kontorchef, Bettina Helle Jensen.

Det kan vi tilbyde dig som kollega i Tilskud – Vand og Natur
I ”Tilskud – Vand og Natur” er vi ca. 35 der arbejder med tilskudsordninger til ny natur. Vi administrerer bl.a. tilskudsordninger til udtagning af lavbundsjord, skovrejsning, etablering af vådområder og restaurering af vandløb og søer. Derudover arbejder vi også med at understøtte arbejdet i de lokale treparter og omlægningsplanerne, bl.a. ved at udvikle it-systemet MARS.

Vi arbejder i teams, og fælles for hele enheden er, at du bliver en del af en tillidsfuld, forpligtende og humørfyldt enhed, hvor vi prioriterer et inspirerende arbejdsmiljø og god stemning i hverdagen. Vi hjælper og sparrer med hinanden i vores opgaveløsning, og skaber resultater af høj faglig kvalitet.

Vi søger en AC-kollega til teamet sikker drift, som arbejder med sagsbehandlingen og tilskudsordningerne til vand og natur.
Du vil indgå i et team, hvor du sammen med dine kolleger, skal løse opgaverne med at administrere tilskudsordningerne til udtagning af lavbundsjorde, etablering af kvælstofvådområder og vandløbsrestaurering. Opgaverne vil både være at sagsbehandle ansøgninger, samt at bidrage til at sikre et korrekt og robust administrationsgrundlag. Da det er tilskud til arealomlægning, vil der også være opgaver med GIS og Excel. Der vil være kommunikation med kommunerne og de øvrige aktører (lodsejere og interesseorganisationer) ligesom du også vil skulle samarbejde med departementet. Det forventes derfor at du er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.

Dine opgaver
I samarbejde med kollegaer og ledelsen kommer du til at:

  • Sagsbehandle og afgøre ansøgninger om tilskud.
  • Udarbejde og levere skriftligt materiale fx vejledninger til ansøgerne.
  • Bidrage til administrationen af forskellige tilskudsordninger.
  • Sikre det faglige grundlag for tilskudsordningerne, herunder at vi har korrekt data (effektdata m.m.).
Du bliver involveret i forskelligartede opgaver og får mange kontaktflader både i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, andre styrelser, departementet og kommuner.
”Vi understøtter arbejdet med at implementere aftalen om et grønt Danmark, og har fokus på effektiv tilskudsadministration, så f.eks. kommuner, lodsejere og fonde kan gennemføre naturprojekter. Det er vigtigt, at vi opleves som en effektiv og professionel samarbejdspartner” uddyber Bettina.

Vi forestiller os, at du:

  • Har viden om tilskudsadministration, naturforvaltning og implementering af politiske beslutninger i praksis.
  • Arbejder løsningsorienteret og har forståelse for arbejdet i en faglig styrelse.
  • Kommunikerer klart både i skrift og tale, og har lyst til at gå i dialog både internt og eksternt.
  • Har lyst til at kombinere faglighed med de juridiske rammer inden for sagsbehandling.
  • Har erfaring med GIS og Excel.
  • Har et positivt sind og lyst til at bidrage til vores fællesskab.
Din faglige baggrund kan være inden for det naturfaglige fx biolog, forstkandidat, agronom, miljøingeniør, cand.scient. eller lignende. Har du erfaring med tilskudsadministration eller offentlig administration er det en stor fordel, men det vigtigste er, at du vil bidrage til god forvaltning og har lyst til at sætte dig ind i nye fagsystemer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra erfaring og anciennitet og i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Dit ansættelsesområde vil være Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen er fuldtid og ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettina Helle Jensen på
tlf. 41 39 24 04 eller teamleder Rikke Thomle Andersen på tlf. 20 99 60 55.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer senest tirsdag den 15. september 2026.
Vi forventer at holde samtaler i Odense den 22. september 2026

Firma Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C Følg
Kontaktperson Bettina Helle Jensen
Arbejdsadresse Lerchesgade
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 41392404
E-mail bxj@sgav.dk
Ansøgningsfrist 15/09/2026
Valgt stilling