WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at gøre en forskel?
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane - Ringsted
Antal ledige jobs
70
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
🔧 Elta Solar søger tømrer/montagemandskab til montering af solceller ☀️
RD Regnskab - Ringsted
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
🔧 UDEKØRENDE MONTØR SØGES – STORE MASKINER, STORE OPGAVER OG FRIHED PÅ FIRE HJUL 🚐
Entreprise-Gruppen ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestue
Ringsted Kommune - Ringsted
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Experienced Thai Cook for BanThai Restaurant
BanThai Restaurant ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Mekaniker søges til Dækpartner Ringsted
Dækpartner A/S - Ringsted
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Vi i Shining Care søger 1 ny morgenstjerne til vores team i Ringsted
Shining Care I/S ved Mike & Sofie - Ringsted
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Arbejde på lager/logistik – Truckcertifikat og erfaring påkrævet.
Workprof ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Warehouse/logistics work – Forklift certification and experience required.
Workprof ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
⚡ ELEKTRIKERE SØGES TIL ANLÆG OG HØJSPÆNDING – HER ER DER LIDT MERE VOLT PÅ HVERDAGEN 🔧
Entreprise-Gruppen ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
🚙 RINGSTED: MEKANIKERE SØGES – GODT HÅNDVÆRK KAN HØRES, NÅR MOTOREN STARTER.
Entreprise-Gruppen ApS - Ringsted
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Lærer søges til behandlingsskolen Skolen Væverhuset i Ringsted.
SKOLEN VÆVERHUSET A/S - Ringsted

Vil du være med til at gøre en forskel?

Hos Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane søger vi en engageret teknisk undersøger med stærk luftfartsfaglig indsigt, der vil være med til at forebygge flyvehavarier og alvorlige hændelser.

Teamet, som du bliver en del af

Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane er en uafhængig statslig myndighed under By-, Land- og Transportministeriet, der har til opgave at undersøge havarier, ulykker og alvorlige hændelser inden for både civil luftfart og jernbane – med det klare formål at forebygge fremtidige begivenheder.

Vi holder til i Ringsted og består af et lille, specialiseret team på 11 medarbejdere (administration, jernbane og luftfart). I din dagligdag bliver du en del af Luftfartsenheden med fem undersøgere foruden dig, hvoraf én fungerer som faglig leder.

Som luftfartsundersøger får du en enestående mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem avanceret teknik, dybdegående analyse og internationalt samarbejde. Du kommer til at stå i front, når det handler om at skabe indsigt, dele viden og styrke flysikkerheden – både herhjemme og ude i verden.

Vi tilbyder et meningsfuldt og samfundsvigtigt job, hvor du får ansvar, faglig variation og mulighed for at udvikle dig i et stærkt og engageret miljø.

Et job med både dybde og variation

Hvis du trives med en hverdag, hvor komplekse og udfordrende opgaver går hånd i hånd med de mere rutineprægede, så læs endelig videre.

Som luftfartsundersøger bliver du en central del af arbejdet med at undersøge begivenheder inden for kommerciel luftfart og privatflyvning. Opgaverne kan foregå i Danmark, Grønland, Færøerne og udlandet. På havari- eller hændelsesstedet får du en vigtig rolle i at skabe overblik, indsamle relevant information og samarbejde med de involverede parter, hvilket typisk omfatte politi og redningsberedskab, luftfartsselskaber, operatører, privatpiloter, flyproducenter og medier.

Du kommer både til at lede og deltage aktivt i undersøgelsesarbejdet, som kan føre dig vidt omkring – geografisk og fagligt. Det giver dig en bred kontaktflade, både nationalt og internationalt. Dit arbejde har ét klart formål: at forebygge fremtidige begivenheder gennem grundige analyser og målrettede sikkerhedsanbefalinger til myndigheder, producenter og operatører i luftfartsbranchen.

Resultaterne af dine undersøgelser formidles i rapporter og redegørelser, så erfaringerne kan komme hele branchen og offentligheden til gavn.

Ud over selve undersøgelsesarbejdet vil du også bidrage til vores løbende opgaver, herunder samarbejdet i det europæiske netværk af havarikommissioner og vores øvrige internationale forpligtelser.

Sådan ser vi vores nye kollega

Vi søger en erfaren teknisk undersøger med luftfartsteknisk baggrund.

Har du en stærk teknisk eller ingeniørfaglig baggrund og erfaring fra luftfartsbranchen? Så er du måske den tekniske undersøger, vi søger. Vi leder efter en profil med bred teknisk forståelse af luftfartøjer og deres systemer, herunder fly med fly-by-wire, analoge og digitale cockpits samt stempelmotorer, turboprop- og turbofanmotorer. Du skal kunne analysere komplekse tekniske problemstillinger og omsætte tekniske data til undersøgelsesresultater. Kendskab til luftfartens tekniske og operative regelværk er en fordel, ligesom erfaring med droneoperationer, projektledelse og digital behandling af store datamængder vil være en styrke. Du trives i et mindre team, hvor samarbejde vægtes højt, og hvor den interne arbejdstone er uformel, åben og præget af gensidig respekt.

Du skal kunne holde hovedet koldt, også når det gælder.

Undersøgelsesarbejdet kræver, at du kan træffe beslutninger under pres og bevare overblikket i komplekse situationer. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige aktører og være både analytisk, kreativ og systematisk i din tilgang. Det er vigtigt, at du kommunikerer klart og præcist – både på dansk og engelsk, i skrift og tale.

Rekrutteringsproces og ansættelse

Sådan foregår processen:

Vi forventer at afholde første samtalerunde d. 19. oktober og anden samtalerunde 23. september 2026. Som en del af udvælgelsen vil du blive bedt om at gennemføre både en personlighedstest og en skriftlig opgave inden anden samtalerunde.

Ansættelse og introduktion

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter. Som en del af din introduktion til jobbet skal du deltage i et treugers grundkursus i havariundersøgelser på Cranfield University i England, som finder sted fra den 11. til den 29. januar 2027.

Ansættelsen sker i henhold til gældende cirkulære om organisationsaftale for Visse specialister og ledere på Transportsministeriets område (Medst. nr. 105-25). Når du har gennemført grunduddannelsen og den efterfølgende oplæring, vil du indgå i en rådighedstjeneste, som honoreres med et tillæg.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil og kan sikkerhedsgodkendes til niveauet "Hemmeligt" i henhold til Statens Sikkerhedscirkulære.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og evt. relevante bilag senest den 12. oktober 2026 til HR@havarikommissionen.dk. Angiv “Ansøgning” i emnefeltet.

Firma Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Følg
Kontaktperson Julie Olsen
Arbejdsadresse Jættevej
Postnr.: 4100
Kommune Ringsted
Telefonnr. 22185101
E-mail jro@aib.dk
Ansøgningsfrist 12/10/2026
Valgt stilling