WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at sikre den daglige drift i Forsyningstilsynet?
Forsyningstilsynet - Halsnæs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at sikre den daglige drift i Forsyningstilsynet?
Forsyningstilsynet - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Vil du være med til at sikre den daglige drift i Forsyningstilsynet?

Får du tingene til at ske og har du sans for praktisk koordinering, IT-support og facility management? Trives du med en varieret hverdag, hvor du både hjælper kollegaer med IT, holder styr på praktiske driftsopgaver og sikrer, at arbejdspladsen fungerer i hverdagen? Så har du nu mulighed for at få en central rolle i Forsyningstilsynet.

Du får en vigtig og alsidige rolle, hvor du er med til at sikre stabil, effektiv daglig drift gennem praktisk koordinering af service-, IT- og facility-opgaver. Dette er en tidsbegrænset stilling på 12 måneder.

Dine opgaver og ansvarsområder Du har ansvaret for at understøtte den daglige drift i Forsyningstilsynet – både praktisk, teknisk og koordinerende. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • IT-support og koordinering med Statens IT
  • Praktiske onboarding- og offboardingopgaver af medarbejdere
  • Facility management og praktiske driftsopgaver
  • Adgangsstyring og fysisk sikkerhed
  • Koordinering af daglige drifts- og serviceopgaver
  • Ad hoc-opgaver på tværs af huset
Om stillingen Som IT- og Facility Supporter bliver du en del af vores IT- og kommunikationsteam, og du får seks dygtige og engagerede kollegaer. Du bliver det praktiske bindeled mellem medarbejdere, Statens IT, ISS, Bygningsstyrelsen, leverandører og interne funktioner. Stillingen kombinerer klassiske facility managementopgaver med praktisk IT-support og driftskoordinering.

I tæt samarbejde med din teamleder og resten af organisationen, sikrer du, at arbejdspladsen fungerer i hverdagen – både fysisk og digitalt. Du får en bred kontaktflade på tværs af huset og en hverdag med stor variation, hvor både struktur, service og handlekraft er afgørende.

Om dig Vi forestiller os, at du trives med både praktiske og koordinerende opgaver, og at du motiveres af at skabe struktur, overblik og god service i hverdagen. Du er hjælpsom, løsningsorienteret og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Samtidig arbejder du selvstændigt og tager naturligt ansvar for at få opgaver fulgt til dørs. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med facility management, praktisk drift og/eller IT-support
  • har en grundlæggende IT-teknisk forståelse og lyst til at hjælpe andre
  • arbejder struktureret og følger op på opgaver
  • trives med en varieret hverdag og mange forskellige opgavetyper
  • er serviceminded og god til at skabe relationer
  • kan bevare overblikket – også når der opstår akutte opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig eller statslig organisation, men det er ikke et krav. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – vigtigst er din motivation, dit engagement og din lyst til at bidrage til en velfungerende arbejdsplads.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd, og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for at arbejde hjemmefra og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV via linket her på siden.

Din ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 mdr. Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfristen er søndag den 7. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i It & Kommunikation Lea Christel Jørgensen på 29 48 81 29.

Vi afholder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Forsyningstilsynet Følg
Kontaktperson Maja Brisson
Arbejdsadresse Torvegade
Postnr.: 3300
Kommune Halsnæs
Telefonnr. 4171 4324
E-mail mabj@forsyningstilsynet.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling