WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at udvikle SFO og skole på Strøbyskolen?
Stevns Kommune - Stevns
Antal ledige jobs
27
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Er du maskinmesteren, der hader nedetid?
Textilia Group A/S - Stevns
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være den, der holder hjulene i gang hos Textilia? Vi søger en grundig maskinrengøringsmedarbejder til vores daghold i Store Heddinge
Textilia Group A/S - Stevns
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Erfaren chauffør.
LL-transport ApS - Stevns
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Hårlev søger deres nye sælger på 18 timer.
Circle K Hårlev - Stevns
Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
🔨 STORE HEDDINGE: TØMRERE SØGES – KAN DU LIDT MERE END BARE AT SLÅ TO BRÆDDER SAMMEN?
Entreprise-Gruppen ApS - Stevns
  •  

Vil du være med til at udvikle SFO og skole på Strøbyskolen?

Vi søger en engageret og ambitiøs SFO-leder med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest muligt.

Velkommen til Strøbyskolen

Vi søger en leder, der er tydelig, nærværende og god til at skabe retning. En leder, som kan samle medarbejderne om en fælles pædagogisk praksis og styrke en kultur præget af samarbejde, ansvar og faglighed.

På Strøbyskolen tror vi på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber, hvor trivsel, læring og dannelse går hånd i hånd. Derfor ser vi SFO'en som en vigtig del af børnenes samlede skoleliv og ikke blot som et tilbud før og efter skoletid.

Strøbyskolen ligger syd for Køge i naturskønne omgivelser. Vi har 90 medarbejdere og 700 skønne børn, Strøbyskolen er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar. Vi har en SFO 1 og SFO 2 med samlet omkring 280 børn i fremmøde.

Som kommende SFO-leder får du en central rolle i at skabe struktur, følge op på fælles aftaler og udvikle SFO'en i tæt samarbejde med medarbejdere og skolens ledelse. En vigtig del af opgaven er også at sikre det organisatoriske overblik, herunder skemalægning, økonomistyring og de administrative opgaver, der understøtter en velfungerende hverdag for børn og medarbejdere på hele skolen.

Som SFO-leder bliver du en central del af skolens samlede ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe sammenhæng mellem skole og SFO til gavn for alle børn.

Din hverdag
Strøbyskolens SFO er kendetegnet ved engagerede medarbejdere, gode relationer til børnene og et tæt samarbejde om skolens øvrige opgaver.

Som SFO-leder får du ansvar for den daglige drift og udvikling af SFO'en. Du skal kunne skabe tydelige rammer, understøtte medarbejdernes udvikling og sikre, at vores pædagogiske praksis bygger på fælles værdier og ambitioner for børnenes trivsel, deltagelse og udvikling. 

Derudover forventes det, at du tager medansvar for den samlede skoledrift og bidrager aktivt til skolens strategiske og organisatoriske udvikling, som en del af ledelsesteamet på Strøbyskolen. Her ser vi skole og SFO som ét fælles pædagogisk projekt, hvor ledelsen løfter i flok og tager ansvar for helheden.

Du vil opleve en organisation med kort vej fra idé til handling, hvor vi vægter samarbejde, tillid og fælles ansvar højt.

Dine opgaver og ansvar

  • Lede og udvikle SFO'ens praksis med fokus på stærke børnefællesskaber, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Skabe organisatoriske rammer for en velfungerende hverdag gennem ansvar for skemalægning, økonomi, administration og ressourceanvendelse.
  • Sikre sammenhæng mellem skolens og SFO'ens indsatser, så børnene oplever en helhedsorienteret hverdag.
  • Varetage personaleledelse gennem tydelig kommunikation, sparring og opfølgning.
  • Skabe struktur og retning gennem tydelige forventninger, aftaler og systematik.

Vi søger en leder, der

  • Har erfaring med pædagogisk ledelse eller er klar til at tage næste skridt i sin karriere.
  • Kan skabe fælles retning og omsætte visioner til konkret praksis.
  • Kan tage ansvar for den daglige planlægning og drift, så ressourcer anvendes effektivt og understøtter kerneopgaven.
  • Er tydelig, relationel og tillidsvækkende i sin ledelsesstil.
  • Trives i samarbejdet med børn, medarbejdere, forældre og ledelseskolleger.
  • Ser værdien af stærke fællesskaber og høje forventninger til både børn og voksne.

Det kan du forvente hos os

  • En central lederrolle, med stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af hele skolens opgave.
  • En skole med stærke værdier og høje ambitioner på børnenes vegne.
  • Tæt samarbejde med skolens ledelsesteam.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere.
  • En hverdag med nærvær, humor og fælles fokus på kerneopgaven.
  • Mulighed for lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en.

Mere om os
Strøbyskolen er en folkeskole, hvor vi arbejder ud fra ambitionen om, at alle børn skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i stærke lærings- og fritidsfællesskaber. Vi tror på, at tydelige voksne, høje forventninger og gode relationer er afgørende for børns udvikling.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Thomas Friis Petersen. Vi viser meget gerne skolen og SFO'en frem. Du kan kontakte skolen på 56 57 58 28 eller stroebyskolen@stevns.dk for at aftale et telefonmøde eller et besøg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest forud for ansættelse.

Ansøgningsfrist den 14. oktober 2026. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Samtaler forventes afholdt den 20. oktober og evt. 22. oktober. 
Tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt.

Strøbyskolen søger ikke blot en leder til en SFO. Vi søger en leder kollega, der vil være med til at skabe de fællesskaber, som giver børn lyst til at komme, mod på at deltage og mulighed for at udvikle sig.

Firma Stevns Kommune Følg
Kontaktperson Thomas Friis Petersen
Kommune Stevns
Telefonnr. +4540198505
Ansøgningsfrist 14/10/2026
Valgt stilling