WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være pædagog nummer 9 i Dr. Alexandrines Børnehave, Det selvejende dagtilbud Børnebåndet?
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
42
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Tilkaldevikar søges til Opholdsstedet SAFE
Opholdsstedet SAFE ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
PÆDAGOG TIL BØRNEGÅRDENS BØRNEHAVE
Børnegården Solbjerg - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til vuggestueteamet i Kongevellen
Kongevellen - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til vuggestueteamet i Kongevellen
Kongevellen - Aarhus
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
DII Børnehuset Nordlys søger en pædagog pr. 15. oktober 2026 eller hurtigst muligt
Dagtilbud 3531 - Skejby-Vorrevang afd. Børnehuset Nordlys - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
MOTORIKINSTITUTION SØGER AMBITIØS PÆDAGOG
DII Bakketoppen - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Tilst Dagtilbud, D.I.I Det Blå Hus, Haurumsvej 18, 8381 Tilst søger to Pædagoger til børnehaven pr.01.11.26 eller hurtigst muligt derefter.
Dagtilbud 4451 - Tilst afd. Det Blå Hus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Beder skole SFO søger to engagerede og relationsstærke pædagoger.
Beder skole SFO - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til børnehaven i Blomsterhaven – en lille institution med stor faglighed og stærkt fællesskab
Lystrup-Elsted Dagtilbud - 2661 afd. Blomsterhaven - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Stationsvangen søger pædagog til vuggestue
Dagtilbud 1391 - Skødstrup afd. Stationsvangen - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Langenæsstien 6Bs børnehave, søger en uddannet pædagog til en børnehavegruppe, stillingen er en fast stilling på 37 timer og med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter
Langenæs Dagtilbud 7231 afd. Langenæsstien 6B - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Vil du være pædagog nummer 9 i Dr. Alexandrines Børnehave, Det selvejende dagtilbud Børnebåndet?

Pædagog til Dr. Alexandrines Børnehave søges til opstart snarest muligt

Dr. Alexandrines Børnehave søger en engageret pædagog til et spændende job, hvor selvstændighed og frihed til at tilpasse vores dagligdag efter børnenes behov og vores pædagogiske vision er i højsædet. Vi mangler den helt rigtige pædagog til en fast stilling på en stue med høj faglighed, sparring, grin og arbejdsglæde.

Lidt om os
Vi er en mellemstor børnehave, som er en del af Dagtilbuddet Børnebåndet, der ud over os også består af yderligere 3 afdelinger. Dr. Alexandrine er normeret til 60 børn fordelt på 3 stuer. I Dr. Alexandrine er vi 8 pædagoger, 1 pædagogstuderende og 3 dygtige medhjælpere- og så håber vi at finde en 9. pædagog 😊

Et selvejende dagtilbud med unikke muligheder
Dagtilbuddet Børnebåndet er et selvejende dagtilbud. Det vil sige, at vi har en driftsaftale med Aarhus Kommune, men at vi har en særlig grad af selvstændighed og frihed til at tilpasse vores dagligdag efter børnenes behov og vores pædagogiske vision. Dette giver os mulighed for at være innovative og kreative i vores arbejde og skabe et dagtilbud, der er tilpasset børnenes behov og interesser.

Hverdagen i Dr. Alexandrine
Vores hverdag består primært af planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor vi arbejder med børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi prioriterer samtidig, at børnene kan lege, være spontane og have indflydelse på, hvad der skal ske. Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet.

Børnebåndet og Dr. Alexandrine som arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at du som medarbejder hos os trives og føler dig motiveret i jobbet; du skal i dagligdagen føle arbejdsglæde og have mulighed for at arbejde med dine kerneopgaver. Vi har fokus på, at vi sammen skaber et trygt og varmt arbejdsmiljø, hvor der er plads til det hele menneske. Her anerkender vi hinandens behov for omsorg og støtte, og vi tør være sårbare sammen – både når vi griner, og når vi græder. 

I Børnebåndet er der kort fra medarbejderne til ledelsen; det gælder både til de pædagogiske ledere, dagtilbudslederen og til Dagtilbudsbestyrelsen, der er den øverste ledelse i vores dagtilbud. Den pædagogiske leder er ansvarlig for personaleledelse og administrative opgave men er også i meget høj grad en del af den pædagogiske hverdag på gulvet og i arbejdet med børnene.

Samarbejde på tværs af afdelingerne og med forældrene
Vi vægter samarbejde i og på tværs af afdelingerne højt, idet vi mener, at en fælles kultur og ståsted giver en uvurderlig synergi. Vi tager for eksempel på besøg i hinandens børnehaver, på udflugter sammen og har fælles båldag i Riisskoven.

Ud over samarbejdet inden for Børnebåndet har vi også stor fokus på samarbejdet mellem børnehaven og forældrene. Det er vigtigt for os, at vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene, blandt andet gennem at vi og forældrene er rollemodeller for dem i dagligdagen.

Hvem er du?
Du ser dig selv som en vigtig medspiller i arbejdet i hverdagen, og du er faglig stærk, handlekraftig og ønsker at bidrage til udviklingen af læringsmiljøerne i både afdelingen og dagtilbuddet generelt. Du kan bidrage til udvikling af pædagogiske læreplaner og kan skrive handlingsplaner, indstillinger og udviklingsbeskrivelser.

I din tilgang til det pædagogiske arbejde er du nærværende, anerkendende og inkluderende i dit møde med barnet.

Det er vigtigt, at du er interesseret i løbende at udvikle dig, idet vi prioriterer dette meget højt. Det kan for eksempel være gennem videreuddannelse, specialisering i et område eller mulighed for at varetage forskellige roller.

Hvad kan vi tilbyde dig
Et job i en velfungerende børnehave og dagtilbud i spændende udvikling med alsidige opgaver og muligheder, hvor der er fokus på høj faglighed og børnenes trivsel, udvikling og læring. Dr. Alexandrine er et sted, hvor du får medindflydelse og frihed i dit pædagogiske arbejde, og et sted hvor vi hjælper hinanden og kan grine sammen.

Du har mulighed for relevant videreuddannelse eller specialisering med sparring fra ressourcepersoner, dette inkluderer naturligvis også betalt forberedelsestid.

Vi tilbyder herudover mulighed for en billig sundhedsforsikring med god dækning.

Hvordan søger jeg jobbet
Du kan søge jobbet nederst i dette opslag. Her vil alle dine oplysninger blive behandlet fortroligt, og kun relevante personer vil få adgang til dine data. Dine data slettes, når din ansøgning ikke længere behandles.

Til din ansøgning skal du vedlægge eksamensbevis samt eventuelle udtalelser.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller have en rundvisning i børnehaven, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ida Lund på telefon 41857131. Du kan også læse mere om os på www.boernebaandet.dk

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at ansøge- vi håber at høre fra dig

Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem kl. 6.30-17.00 på hverdage.

Dr. Alexandrine er en del af Det selvejende Dagtilbud Børnebåndet, der ud over os består af Frk. Ellen Gades børnehave, Børnehaven Lauge Koch og Skt. Johannes Sogns børnehave. I et selvejende dagtilbud er der kort afstand mellem dagtilbudsbestyrelsen, ledelsen og medarbejderne, hvilket betyder, at vi er i stand til at handle hurtigt på idéer og forslag, der bliver stillet. Vi har gennem de seneste mange år ligget højt i vores medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Dette skyldes blandt andet, at vi har prioriteret at skabe det gode arbejdsliv, hvor arbejdsglæde og samarbejde er i højsædet. Det er vigtigt, at medarbejderen har tid til at have fokus på sin kerneopgave med det pædagogiske mål for øje.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Ida Lund
Kommune Aarhus
Telefonnr. 41857131
Ansøgningsfrist 29/10/2026
Valgt stilling