Ser du rådgivning, vejledning og afprøvning som en central del af rollen som visitator. Er du optaget af overgangen til hverdagslivet efter en indlæggelse, og af at hjælpe borgerne til at kunne klare sig længst muligt uden kompenserende hjælp?
Den ledige visitatorstilling rummer, ud over generelle visitationsopgaver, opgaven med at varetage overgangen fra sygehusindlæggelse til eget hjem.
Der er meget nyt inden for vores opgaveområde, hvor både Ældrereform og Sundhedsreform ændrer grundlæggende på dele af vores opgaver. Det gælder både i vores samarbejde med borgere, som har været indlagte på sygehus og borgere, som har brug for støtte for at klare hverdagen i eget hjem.
Trods nyt lovgrundlag, så er kernen i vores opgave er uforandret, så vi søger en kollega, som kan se spændingen ved, og mulighederne i, at kombinere det klassiske håndværk med alt det nye.
Vi arbejder teambaseret og du skal, som princip, derfor være parat til at flytte dig mellem opgaver. Det kræver en faglig bredde og dybde, som vi dyrker samtidigt med, at vi tager hensyn til den enkelte medarbejder. Som ny medarbejder løser du opgaver med udgangspunkt i vores faglige base på rådhuset. Men en central del af vores opgave er også Nærvisitation som vi har praktiseret siden 2022. Her er visitatorer knyttet til de faste teams, og møder ind to dage om ugen på de adresser de faste teams kører ud fra.
Vi er pr. 1. september blevet del af en nydannet sektion hvis hovedfokus, ved siden af selve myndighedsopgaven, er sundhedsfremme, forebyggelse og hjælpemiddelformidling.
Ældrelov, Ældrereform og Sundhedsreform kaster i sandhed tingene lidt op i luften, så du skal være parat til at kunne navigere i et vist omfang af midlertidigt kaos. Men du vil samtidigt lande i et arbejdsfællesskab hvor vi dealer ret godt med at det nye. Og hvor vi i endnu højere grad bliver en faglig sparringspartner for både borgere og kolleger.
Vi er optaget af at tænke i helheder, og af bl. a. at understøtte gode overgange fra indlæggelse til hverdagslivet i egen bolig. At modtage borgere ved udskrivelser fra sygehuse er en spændende og kompleks opgave.
Vi udvikler på vores første møder med borgere, så endnu flere af dem gennem råd, vejledning, evt. træning eller små hjælpemidler, fortsat kan klare sig uden praktisk hjælp. Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang, og vægter højt at mødes med borgeren i eget hjem.
Silkeborg Kommune vil kendes på ordene ”Sammenhæng og Råderum” – det betyder at vi altid ser os som en del af et hele. Vi er forpligtede på at stå solidt på egen faglighed og på, med det afsæt, at arbejde tværfagligt både i egen afdeling og på tværs af hele organisationen.
Organisatorisk er vi en fysisk samlet faglig enhed. Men vi er samtidigt rigtig meget på landevejen og hjemme hos borgerne, der hvor hverdagen skal leves.
Visitation består af 26 visitatorer, en administrativ medarbejder, en faglig koordinator og en funktionsleder. Vi er fagligt ambitiøse og skarpe, men osse hyggelige. Vi er en blandet flok. Det gælder både alder, køn og erfaring. Vi er derfor ret sikre på, at en ny kollega, nemt vil kunne finde sig til rette hos os.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist søndag den 20. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28. september. Hvis du inviteres til en uddybende samtale, vil du få tilsendt en mindre opgave fredag den 25. september.
Tiltrædelse 1. november 2026.
Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål: funktionsleder Line Folsgaard Petersen på 2011 9727, faglig koordinator Mette Westergaard på 2151 3054
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet er en betingelse at den person, vi ønsker at ansætte kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
| Firma | Silkeborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mette Brix Westergaard |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | +45 21 51 30 54 |
| Ansøgningsfrist | 20/09/2026 |