Vi i Vuggestuen NOR søger en køkkenansvarlig på 30 timer om ugen til en fast stilling pr. 15. august/1. september 2026
Vi er en privat vuggestue i Aalborg med i alt 38 fantastiske børn. Er du positiv, udadvendt og energisk og vild med at lave sundt og lækker mad til børn, så er det måske dig vi søger.
Dine primære opgaver i køkkenet vil være, at lave den daglige kost til vores børn, handle ind online, rengøring i køkkenet, korrekt håndtering af fødevarer samt udførelse af egenkontrol. Det vil være en fordel at have kendskab til området, men vi vægter altid den rette personlighed og den rette indstilling.
Vi kan tilbyde:
- Indflydelse og ansvar for egne opgaver
- En arbejdsplads hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger
- Omsorgsfulde og positive kollegaer med god humor
- Deltagelse i personale møder
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og tænker at du er den helt rigtige til vores team, så send os en ansøgning på info@vuggestuennor.dk og fortæl os hvorfor vi ikke kan undvære dig i Vuggestuen NOR.
Vi glæder os til at høre fra lige netop dig
Ansøgningsfrist: Da vi snart rammer sommerferieperioden, holde vi løbende samtaler, så jo hurtigere vi modtager din ansøgning jo bedre.
Har du ikke hørt fra os inden den1. august 2026, er stillingen besat til anden side.
Der indhentes straffe- og børneattest inden ansættelsen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler.
I henhold til persondataloven, tillader du, når du sender ansøgningen, at vi må opbevare den på vores computer.
| Firma | Vuggestuen NOR Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Zaza |
| Arbejdsadresse | Rughaven 1A |
| Postnr.: | 9000 |
| Kommune | Aalborg |
| Link til firmahjemmeside | www.vuggestuennor.dk |
| Telefonnr. | 69161689 |
| cz@vuggestuennor.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/07/2026 |