WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/10/2026
favourite-job-icon
VVS’er med blik for uddannelsesområdet
Erhvervsstyrelsen i Esbjerg - Esbjerg
Antal ledige jobs
199
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder til Bramming og Kolding
DANISH AGRO Bramming - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
🐟 FISH PRODUCTION WORKERS WANTED
Superior Renewables A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Syddansk Erhvervsakademi søger en international koordinator
Syddansk Erhvervsakademi S/I - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Vi søger trainees og elever til Det Faglige Hus' a-kasse i Esbjerg
Det Faglige Hus - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
GynObs Fysioterapeut søges
Klinik for Fysioterapi Ribe - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder til Drive in - STARK Esbjerg
STARK Esbjerg - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Brandrådgiver - INGENIØR´NE
Vester-BIZZ ApS - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Vores projekt vokser – vil du være med på rejsen?
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Værkfører til personvognsværksted
AUTO-CRAMER A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 24/10/2026
favourite-job-icon
Bilsælger
AUTO-CRAMER A/S - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Skattefaglig kontorchef der både kan lede og yde ledelsesstøtte til direktionen
Skatteforvaltningen, Ribe - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Teknisk Serviceleder til 2 Plejehjem
Sommersted Plejehjem - Haderslev

VVS’er med blik for uddannelsesområdet

Vi søger en erfaren VVS’er, som brænder for at skabe sammenhæng mellem Erhvervsstyrelsens tekniske autorisationer og uddannelsesinstitutionerne og for at omsætte faglig viden og myndighedskrav til en konstruktiv dialog om uddannelsernes indhold og kvalitet. Du skal have erfaring med små eller større gasinstallationer, da du vil komme til at arbejde med base i gasteamet og have opgaver på dette område ved siden af opgaverne på uddannelsesområdet.

Det faglige bindeled til VVS-uddannelserne
Vores autorisationsteam behandler godkendelsessager på VVS- og gasområdet og har brug for din viden om de autorisationsgivende VVS-uddannelser. Du bliver teamets faglige sparringspartner, når vi skal vurdere uddannelsesbaggrunde i forbindelse med godkendelse som fagligt ansvarlig. En central del af jobbet er, at du fungerer som bindeled mellem Erhvervsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Du skal have lyst til at opbygge relationer, skabe en konstruktiv dialog og bidrage til, at uddannelserne og styrelsens krav hænger godt sammen. Du bliver også den, man går til med spørgsmål om, hvorvidt et konkret stykke arbejde kræver autorisation.
En mindre del af dine opgaver bliver desuden at sætte dig ind i overordnede krav på kloakområdet, så du kan være faglig sparringspartner på dette område.

Vil du være en del af rejsen mod en sikker og grøn gasfremtid?
I gasteamet går vi hver dag på arbejde for at sikre at danske forbrugere og virksomheder trygt kan bruge gas i hjemmet, i produktionslinjen eller som en del af den grønne omstilling. Som en del af gasteamet kommer du til at vejlede rådgivere og VVS’ere om både eksisterende og kommende regler på gasområdet og bidrage i teamet med din praktiske VVS-faglighed.

Hvad skal du lave?
Samarbejde og kolleger: Du får 10 engagerede og teknisk dygtige kolleger i gasteamet. Dine kolleger er klar til sparring på området – både administrative og det faglige. Derfor gør det ikke noget, hvis du ikke ved alt om hele gasområdet, for vi lærer af hinanden.
Fagligt bindeled til uddannelsesinstitutionerne: Du bliver Erhvervsstyrelsens centrale kontakt på de autorisationsgivende VVS-uddannelser. Du opbygger og vedligeholder relationer til uddannelsesinstitutionerne, følger udviklingen på uddannelsesområdet og bidrager til en fælles forståelse af de faglige og lovgivningsmæssige krav. Hvis du ikke har en baggrund som underviser kender du måske ikke alt til uddannelsesområdet. Det gør ikke noget – bare du er klar til at lære det.
Vejledning og formidling: Du hjælper virksomheder og uddannelsesinstitutioner med at forstå og navigere i den funktionsbaserede lovgivning på gasområdet og styrelsens krav til de autorisationsgivende uddannelser. Det kræver, at du kan føre en konstruktiv dialog og formidle faglige krav klart og anvendeligt både mundtligt og skriftligt. Du kan også få mulighed for at holde faglige oplæg fysisk og digitalt.
Faglig sparringspartner: Du bliver faglig sparringspartner vedr. VVS, gas og kloak for bl.a. autorisationsområdet. Du skal derfor kunne omsætte og formidle din tekniske viden, så det bliver let forståeligt for ikke-tekniske kolleger.

Hvem er du?
Du er uddannet VVS’er og har solid praktisk og teknisk erfaring fra VVS- og gasområdet. Det er en fordel, hvis du har et A- eller B-certifikat og kendskab til de autorisationsgivende VVS-uddannelser. Først og fremmest skal du brænde for at være bindeled mellem Erhvervsstyrelsen og uddannelsesinstitutionerne. Du motiveres af at skabe stærke faglige relationer, forstå forskellige perspektiver og få myndighedskrav og uddannelsernes praksis til at mødes.
God kommunikationsevne: Du kommunikerer klart og tydeligt med kolleger og eksterne kunder og kan formidle komplekse informationer på en letforståelig måde – også over for andre faggrupper.
Proaktiv og løsningsorienteret: Du ser muligheder, hvor andre ser udfordringer og handler på dem med entusiasme og erfaring.
Embedsmand og politisk styret organisation: Har du kendskab til arbejdet i en offentlig og politisk styret organisation samt til forvaltningsloven og myndighedssagsbehandling, er det en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din faglighed og dit engagement i rollen som fagligt bindeled til uddannelsesinstitutionerne.
Kørekort: Det er et krav, at du har kørekort, da der kan foregå aktiviteter rundt omkring i hele Danmark. Biler er til rådighed hos Erhvervsstyrelsen.

Send din ansøgning
Er du klar til at blive vores nye kollega fra den 1. januar, så send din ansøgning via link på Ledige stillinger i Erhvervsstyrelsen | erhvervsstyrelsen.dk senest den 28. oktober 2026. Vi forventer at afholde samtaler 30. oktober og 2. samtaler den 11. november 2026.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Arbejdsstedet er i udgangspunktet i Esbjerg, men findes den rette kandidat længere væk, kan vi finde en løsning på det.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chef Mette Thomsen på 33 73 20 00. Læg evt. en besked, så vil hun ringe dig op. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen 91 33 70 45.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Firma Erhvervsstyrelsen i Esbjerg Følg
Kontaktperson Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen
Arbejdsadresse Esbjerg Brygge
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 91337045
E-mail misima@em.dk
Ansøgningsfrist 28/10/2026
Valgt stilling