WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Visitator til Sundhed og Omsorg, Visitation
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Antal ledige jobs
172
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Vikar søges til Rengøringen Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Udadvendte og servicemindede Værter søges til Bowl'n'Fun Silkeborg
Bowl'n'Fun Silkeborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
✂️ Vi søger en frisørassistent til Nordbyens Frisørsalon i Silkeborg ✂️
Nordbyens Frisørsalon - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til Kragelund Plejecenter
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
✂️ Vi søger en frisørassistent til Søndergades Frisørsalon i Silkeborg ✂️
Søndergades Frisørsalon - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper til Team Fælles Nat - Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Dygtig og engageret CNC - operatør søges
PFP A/S - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Vaskeri medarbejder
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Team Fælles Nat søger en ny sygeplejekollega - Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
KøKN søger erfaren køkkenkonsulent til et køkkenkoncept med mening
Foreningen ASE Selvstændige - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en projektleder til vores gulvopgaver
AREO Coating A/S - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Visitator til Sundhed og Omsorg, Visitation

Ser du rådgivning, vejledning og afprøvning som en central del af rollen som visitator. Er du optaget af overgangen til hverdagslivet efter en indlæggelse, og af at hjælpe borgerne til at kunne klare sig længst muligt uden kompenserende hjælp?

Den ledige visitatorstilling rummer, ud over generelle visitationsopgaver, opgaven med at varetage overgangen fra sygehusindlæggelse til eget hjem.

 
Bliv en del af en visitationsenhed i udvikling

Der er meget nyt inden for vores opgaveområde, hvor både Ældrereform og Sundhedsreform ændrer grundlæggende på dele af vores opgaver. Det gælder både i vores samarbejde med borgere, som har været indlagte på sygehus og borgere, som har brug for støtte for at klare hverdagen i eget hjem.

Trods nyt lovgrundlag, så er kernen i vores opgave er uforandret, så vi søger en kollega, som kan se spændingen ved, og mulighederne i, at kombinere det klassiske håndværk med alt det nye.

Vi arbejder teambaseret og du skal, som princip, derfor være parat til at flytte dig mellem opgaver. Det kræver en faglig bredde og dybde, som vi dyrker samtidigt med, at vi tager hensyn til den enkelte medarbejder. Som ny medarbejder løser du opgaver med udgangspunkt i vores faglige base på rådhuset. Men en central del af vores opgave er også Nærvisitation som vi har praktiseret siden 2022. Her er visitatorer knyttet til de faste teams, og møder ind to dage om ugen på de adresser de faste teams kører ud fra.

Vi er pr. 1. september blevet del af en nydannet sektion hvis hovedfokus, ved siden af selve myndighedsopgaven, er sundhedsfremme, forebyggelse og hjælpemiddelformidling.

Ældrelov, Ældrereform og Sundhedsreform kaster i sandhed tingene lidt op i luften, så du skal være parat til at kunne navigere i et vist omfang af midlertidigt kaos. Men du vil samtidigt lande i et arbejdsfællesskab hvor vi dealer ret godt med at det nye. Og hvor vi i endnu højere grad bliver en faglig sparringspartner for både borgere og kolleger.

 
En hverdag tæt på borgeren

Vi er optaget af at tænke i helheder, og af bl. a. at understøtte gode overgange fra indlæggelse til hverdagslivet i egen bolig. At modtage borgere ved udskrivelser fra sygehuse er en spændende og kompleks opgave.

Vi udvikler på vores første møder med borgere, så endnu flere af dem gennem råd, vejledning, evt. træning eller små hjælpemidler, fortsat kan klare sig uden praktisk hjælp. Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang, og vægter højt at mødes med borgeren i eget hjem.

Silkeborg Kommune vil kendes på ordene ”Sammenhæng og Råderum” – det betyder at vi altid ser os som en del af et hele. Vi er forpligtede på at stå solidt på egen faglighed og på, med det afsæt, at arbejde tværfagligt både i egen afdeling og på tværs af hele organisationen.

Organisatorisk er vi en fysisk samlet faglig enhed. Men vi er samtidigt rigtig meget på landevejen og hjemme hos borgerne, der hvor hverdagen skal leves.

 
Hvem er vi

Visitation består af 26 visitatorer, en administrativ medarbejder, en faglig koordinator og en funktionsleder. Vi er fagligt ambitiøse og skarpe, men osse hyggelige. Vi er en blandet flok. Det gælder både alder, køn og erfaring. Vi er derfor ret sikre på, at en ny kollega, nemt vil kunne finde sig til rette hos os. 

 
Dine kompetencer 
  • Du er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske. 
  • Du er frem for alt optaget af rådgivning, vejledning og visitation som håndværk. 
  • Du stortrives i den koordinerende rolle og du kan danne relationer såvel i en telefon som gennem det fysiske møde.
  • Du har indsigt i, og gerne erfaring med, at arbejde i sektorovergange. I den bedste af alle verdener har du viden fra såvel kommunal som regional praksis.
  • Har du ikke erfaring som visitator, så kan du overbevise os om at du har interessen og talentet.
  • Du er en god formidler, både mundtligt og skriftligt, og kan møde den enkelte borger på dennes præmisser. Samtidigt kan du løse din opgave faglig kompetent i det krydspres, der kan opstå mellem ønsker, behov, serviceniveau og lovgivning.
  • Du er fagligt ambitiøs og trives i et meget selvstændigt arbejde, men du ser altid dig selv som del af et forpligtigende teamsamarbejde.
Vi tilbyder
  • Et selvstændigt job med høj grad af ansvar
  • Et tværfagligt team hvor der sparres og drøftes faglige emner
  • Et fagligt miljø med fokus på læring og kompetenceudvikling

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist søndag den 20. september 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28. september. Hvis du inviteres til en uddybende samtale, vil du få tilsendt en mindre opgave fredag den 25. september.

Tiltrædelse 1. november 2026.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål: funktionsleder Line Folsgaard Petersen på 2011 9727, faglig koordinator Mette Westergaard på 2151 3054 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet er en betingelse at den person, vi ønsker at ansætte kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Firma Silkeborg Kommune Følg
Kontaktperson Mette Brix Westergaard
Kommune Silkeborg
Telefonnr. +45 21 51 30 54
Ansøgningsfrist 20/09/2026
Valgt stilling